Miljøministeren vil have ny lov for havet

Kirsten Brosbøl har igangsat arbejde mod at skabe en plan for havet.

I dag har miljøminister Kirsten Brosbøl lanceret en proces, der skal lede frem mod en dansk plan for havet og i særdeleshed de kystnære områder.

Dermed får havet - ligesom landområder - beskrivelser af naturen.

"Vi skal ikke bare kigge den anden vej, mens pladsen på havet forsvinder, uden nogen har tænkt nærmere over, hvordan pladsen bliver udnyttet. Havet må ikke ende som en losseplads," siger Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

Administrationsgrundlaget, som ministeren har fremlagt i dag, tager hul på debatten om, hvad der skal være i Danmarks kystnære have.

Næste år fremsætter miljøministeren en lov om maritim fysisk planlægning, der er første skridt mod en planlov for havet.

Administrationsgrundlaget sendes i høring i det nye år.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle