Milliarderstatning skrumper i amerikansk Roundup-sag

Et amerikansk par fik i maj tilkendt en erstatning på to milliarder dollar fra kemigiganten Bayer. Den erstatning er nu blevet mindre.

I en af sagerne mod den tyske kemi- og medicinalgigant Bayer, som står bag produktet Roundup, er den store milliarderstatning skrumpet ind. Det skriver børsen.dk med henvisning til Ritzau.

Tilbage i maj blev et amerikansk par tilkendt en erstatning på to milliarder doller fra selskabet. Det svarer til godt 13 milliarder danske kroner.

Parret hævdede, at Roundup er skyld i, at de har fået kræft.

En dommer har herefter besluttet at ændre erstatningen fra to milliarder dollar til nu 86,7 millioner dollar - godt 580 millioner kroner.

Dommeren mente, at erstatningen før var "overdrevet og i strid med forfatningen". Bayer kalder beslutningen om at reducere erstatningen for "et skridt i den rigtige retning":

"Vi mener fortsat, at dommen og erstatningen ikke kan støttes af beviser og er i strid med den omfattende mængde af pålidelige studier og konklusioner, der bekræfter, at ukrudtsmiddel med glyfosat kan bruges sikkert", skriver selskabet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle