Kommissionen, der undersøgte Minksagen, har været dyrere for statskassen end Instrukskommissionen.
Minkkommissionen står til at koste statskassen 38,4 millioner kroner.
Det fremgår af et bilag sendt til to folketingsudvalg, hvor kommissionens forskellige udgifter er oplistet.
Den største udgift har været honorar til bisiddere, der løber op i en regning på 15,4 millioner kroner.
Derudover har der eksempelvis været udgifter til kommissionens udspørger for over fire millioner kroner.
Generelt er det honorarer og løn, der fylder mest på regningen.
Kommissionsformanden og de to medlemmer af kommissionen står for udgifter på over otte millioner kroner. Løn til sekretariatsmedarbejdere løber op i omkring 7,5 millioner kroner.
Minkkommissionen blev nedsat i april 2021 og afgav sin beretning i juni 2022.
Kommissionen skulle undersøge beslutningen om at aflive alle mink i Danmark i november 2020 under coronapandemien.
Ifølge Minkkommissionen kunne der rejses sager mod ti embedsmænd. Det var dog ikke alle ti, som i første omgang fik advarsler eller irettesættelser.
Siden rigspolitichef Thorkild Fogde blev frikendt for ansvar i en særlig tjenstlig undersøgelse, er i alt fire advarsler til embedsmænd blevet tilbagekaldt.
Det efterlader fire advarsler tilbage i Minksagen.
Politisk fik Minksagen den konsekvens, at daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) i november 2020 måtte gå af.
I juli sidste år blev statsminister Mette Frederiksen (S) tildelt en såkaldt næse, det vil sige kritik, af et flertal i Folketinget for sin rolle i sagen.
Prisen på 38,4 millioner kroner for Minkkommissionen er højere, end hvad Instrukskommissionen stod til at koste. I juni 2020 blev det vurderet, at undersøgelsen af sagen om ulovlig adskillelse af asylpar ville koste statskassen omkring 35 millioner kroner.
Eksempelvis Statsløsekommissionen, der brugte fire år fra 2011 til 2015, kostede 30,6 millioner kroner.
Farumkommissionen, som tog næsten ti år, endte med en samlet pris på 59,2 millioner kroner.
