Nepals landbrugsdyr får nødhjælp efter jordskælv

Organisationen World Animal Protection har sat dyrlæger ind for at hjælpe Nepals landbrugsdyr efter de to jordskælv.

I Nepal er mange dyr blevet såret eller efterladt uden vand og drikke efter de to jordskælve, ifølge organisationen World Animal Protection (tidligere WSPA), der har 24-timers redningstjeneste for katastroferamte dyr.

" Vores katastrofeteam ankom allerede til Nepal, da det første jordskælv ramte. Lige siden har vi sørget for, at få de nødvendige forsyninger af foder og vand frem til de nødstedte dyr," fortæller direktør for World Animal Protection, Gitte Buchhave.

Hun oplyser, at organisationen også har oprettet mobile dyrlægeklinikker i de værst ramte områder, hvor organisationens dyrlæger kan behandle de sårede dyr, og sørge for rådgivning og støtte til deres ejere.

 

”I et land som Nepal er befolkningen meget afhængig af deres landbrugsdyr. Samtidig er folk ofte meget tæt forbundet til deres elskede dyr, der er deres eneste indtægtskilde”, siger Gitte Buchhave.

 

Hun fortæller, at i Nepal arbejder over 70 procent af befolkningen i landbruget, og derfor hjælper man også de mennesker, der er så hårdt ramt af naturkatastrofen, når man hjælper dyrene.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle