For knap fire år siden anmodede Kjeld Hansen og Nils Mulvad om aktindsigt i, i hvilke svinebesætninger der var fundet MRSA-positive i en undersøgelse, Fødevarestyrelsen havde gennemført. L&F gik ind i sagen for at hindre udlevering af navne, men blev underkendt ved Højesteret. Navnene på de dengang MRSA-ramte besætninger er nu offentligt tilgængelige.
HMRSA-listerne er misvisende
Det var en dårlig ide at offentliggøre listerne over de besætninger, der var smittet med MRSA i 2011 og 2014.
De sørgelige resultater af offentliggørelsen ser vi i dag. I en by på Fyn har alle beboere fået anonyme sedler i postkassen om, at et nærliggende svinehold har MRSA-smitten. Sedlen blev også hængt op i det lokale forsamlingshus. Den eneste, der ikke fik besked, var landmanden selv. Han kan nu frygte for, hvilke konsekvenser det får for ham og hans familie i lokalområdet, og hvilke skræmmebilleder løbesedlen sætter i hovedet på hans naboer.
Der er intet vundet ved at offentliggøre listerne. Der er tale om to stikprøver, der ikke giver et fuldt billede af MRSA-problemet. Desuden er listerne så gamle, at man ikke kan vide, om besætningerne stadig har MRSA-smitten. Vi anerkender, at der er et problem med husdyr-MRSA, ligesom der er problemer med andre former for stafylokokker. Derfor har vi også handleplaner for, hvordan vi skal mindske problemet, der er stemt hjem med et bredt flertal i Folketinget. Heldigvis ser det ud til, at det går i den rigtige retning, for i 2015 blev der registreret færre smittede med MRSA end året før.
Claus Fertin, direktør, Seges, Videncenter for svineproduktion.
Skal vise MRSA-fri produktion
Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer følger en strategi, hvor man skal acceptere, at der er MRSA på bedrifterne og forhindre, at det kommer ud i det øvrige samfund. Ud fra den tilgang nytter det ikke noget at offentliggøre listerne, for her tager man udgangspunkt i, at alle svinefarme er inficeret, og så skal man beskytte sig.
Den anden tilgang, man kan vælge, er, at MRSA er en trussel mod den humane sundhed, at man ikke kan tillade, at der er så store reservoirer af resistente bakterier, og at de derfor skal bekæmpes. Det kan man blandt andet gøre ved at etablere MRSA-fri handelsveje. Og for at gøre det, skal man vide, hvor der er MRSA-fri produktion.
I mange landbrugssammenhænge bliver det opfattet som en kamp mod landbruget, men dybest set handler det her jo om en journalistisk indsats mod myndighedernes manglende indsats. Rigsrevisionen har netop kritiseret Fødevarestyrelsen for kun at se på, hvad MRSA-betyder for landbruget og ikke for hele sundhedsvæsenet. Jeg er jo ikke tilhænger af omdelte sedler i lokalområdet, der navngiver enkelte landmænd, der har MRSA, men jeg synes, at diskussionen om stigmatisering er forfejlet.
Niels Mulvad, redaktør i Kaas & Mulvad
