Belgisk kombi-harve til hele året

Den belgiske maskinproducent, Joskin, lancerer ny kombineret græsmarksharve og –strigle.

Scariflex Max R6D2S, som er navnet på den nye model, er udstyret med tre forskellige funktioner fordelt på syv rækker. De forskellige funktioners arbejdsdybde kan justeres individuelt.

Forrest på den nye model sidder en affjedret fast planérplanke, der blandt andet jævner markerne og planerer muldvarpeskud. Rækken herefter er også til planering, og man har her valgt en fleksibel planérplanke.

Midterst har Joskin placeret to rækker fjedrende tænder, som man kender dem fra Joskins Renova-harve. Tænderne arbejder aggressivt i græsset, så jorden luftes. Bagerst på harven sidder tre rækker fleksible tænder, som effektivt bekæmper mos, ukrudt og gammelt græs.

Ifølge Joskin kan nyheden bruges både før og efter vinteren.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle