Fødevarepriserne fortsætter stigning

FN's fødevareagentur fortsætter med at registrere stigende priser på fødevarer verden over.

De globale fødevarepriser fortsætter med at stige. Det viser FAO Food Price Index, som FN's fødevareagentur opdaterer hver måned.

I maj måned steg deres indeks med 2,1 procent i forhold til april. Det er dog stadig et stykke under sidste års niveau på samme tid, hvor prisindekset var syv procent højere.

Det er fjerde måned, at FAO's prisindeks stiger.

Sukkerpriserne steg mest, mens kød-, korn- og mejeriprodukter registrerede en vis stigning. Kun prisen på vegetabilske olier faldt.

Kornpriser steg

Korn-indekset steg 2,5 procent i maj. Det er dog stadig 5,3 procent under priserne sidste år samme tid. Stigende priser på majs - for anden måned i træk - var især med til at hive indekset op.

Lille stigning på mejeriprodukter

Har vi nået bunden? Det evindelige spørgsmål giver FAOs indeks måske et positivt svar på. I maj måned steg prisindekset med 0,4 procent. Det er dog stadig hele 24 procent under niveauet samme tid sidste år.

FAO skriver, at stigende priser i anden halvdel af maj og en vedvarende stigning i den internationale efterspørgsel, der drev prisindekset op.

Stigende svinekødspriser

For kød steg indekset to procent. Priserne steg for alle kategorier af kød steg - især af svinekød og fårekød. Mindre stigninger fandt sted ved kvæg og fjerkræ.

Det er stigende priser på europæisk svinekød - både på grund af gode priser højsæsonen samt asiatisk import.

Begrænsede forsyninger fra Australien og New Zealand får kvægkød til at stige i pris. Ved fjerkræ er stigningen kun moderat.

Sukkerpriser stiger markant

FAOs indeks for sukkerpriser steg hele 11,7 procent i forhold til april. Det er dårligt produktionsudsigter i Indien, verdens næststørste sukkerproducent, samt lavere kinesisk produktion, der driver priserne op. Gode udbytter i Brasilien lagde dog et låg på priserne.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle