Af Birgit Ingvorsen, Seges
I de fleste tilfælde bliver kravene dog mere lempelige end de normtal, der blev sendt ud sidste år, og udsat til i år.
Nye normtal og korrektionsmuligheder for 2019/2020 betyder, at de kan implementeres med realistiske tilpasninger. Dog kræver øko-svineproduktion på særligt fosfor-følsomme områder, at arealet udvides betragteligt. Ligeledes vil de bedrifter, der har indgået aftale om »kvælstoftillæg« med et loft på 60 kg udnyttet N, få et markant forøget arealkrav.
Harmoni- og fosforarealkrav gælder på bedriftsniveau. Det velkendte byggeblad ’Indretning og drift af udendørs sohold’ gælder stadig, så arealkravet til selve sofoldene er endnu ikke ændret.
Arealkravet stiger
I tabellen er vist et eksempel på det arealbehov, som en økologisk svinebedrift med 100 årssøer og tilhørende smågrise og slagtesvineproduktion ville have før og nu. Det forudsættes, at fosfortallet på harmoniarealet er 4 eller højere. For at kunne beregne de præcise konsekvenser skal staldsystemerne defineres, da gulvtyperne påvirker tallene.
Som det fremgår af tabel- lens indekstal (nederste ræk-ke), øges arealkravet i 2019/20 i dette eksempel med 7,5 pct. i forhold til, da reguleringen var dyreenheder. Når fosforkravet bliver 35 kg pr. ha for slagtesvin, er det fosfor, der bestemmer arealkravet både i og uden for områder med skærpede fosforkrav. I områder med skærpede fosforkrav er der behov for cirka 31 pct. mere jord.
I beregningseksemplet er det er forudsat, at søerne er udendørs hele året - bortset fra, at 1/6 af golde og drægtige søer i gennemsnit opholder sig i en løbe-kontrolstald med dybstrøelse og udeareal. For smågrise og slagtesvin forudsættes det, at staldsystemet er delvist fast gulv med en løbegård med drænet gulv og spalter. Det er den staldtype, som giver mest ’udnyttet N’, og derfor er udnyttet N faktisk den mest begrænsende faktor i dette eksempel i indeværende gødningssår.
Type 2 korrektion kan reducere arealkrav
Som landmand er der mulighed for at beregne de såkaldte ’type 2 korrektioner’, hvis man kan dokumentere, at egne tal er bedre end normtallene. Der kan for eksempel være tale om en bedre foderudnyttelse, et lavere proteinindhold og et lavere fosforindhold i foderet, som dermed kan reducere arealkravet.
