Noteringen for tyske smågrise rammer milepæl

Med nye noteringsstigninger nærmer tyske smågrise priserne sig 60 euro.

Noteringen for tyske smågrise har tidligere på året været over 60 euro, men nu er der igen udsigt til, at noteringen igen rammer det høje niveau.

Den store tyske Nord-West-notering stiger i første omgang med to euro til 59 euro, men da noteringen er forskudt af VEZG-noteringen er der udsigt til, at Nord-West-noteringen i næste uge stiger yderligere en euro til 60 euro svarende til 484 kr. inkl. vægtregulering.

»Smågrisenoteringer i hele Europa fortsætter prisopsvinget. Statistisk set starter det sæsonmæssige prisopsving typisk først i løbet af november måned. At vi allerede har set de første prisstigninger i Danmark og Holland allerede i oktober måned, viser hvor stor efterspørgslen er i år. Specielt i Nordtyskland er der for tiden ikke større problemer med at afsætte frie smågrisepartier«, fortæller Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter.

På det tyske slagtesvinemarked er forventningen hos mange markedsinteressenter, at den nærmeste fremtid vil byde på stigende priser på slagtesvin. Det kommende julesalg vil sørge for nye impulser til slagtesvinemarkedet.

»På kødmarkedet forlyder det, at slagteriernes kølehuse er godt fyldte. Det er imidlertid ikke noget problem, fordi efterspørgslen i Asien er stor. Prisen for hele slagtekroppen har været uændret i den seneste slagteuge. Pga. det kinesiske nytår i slutningen af januar måned regner markedseksperter imidlertid med prisstigninger i de kommende uger«, anfører Markus Fiebelkorn.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle