Nu kan du tillmelde dig til Økologi-Kongres 2019

Tilmeldingen til årets økologikongres er nu åbnet.

Der er nu åbnet for tilmeldingen til Økologi-Kongres 2019.

Klima er på alles læber, og det er vigtigt, at det økologiske landbrug er med til at løfte sin del af opgaven, men hvordan?

Det er et af de centrale spørgsmål, som skal debatteres ved årets Økologi-Kongres 20.-21. november 2019.

Det skriver organisationerne bag i en pressemeddelelse.

For hvor slemt står det egentligt til? Hvordan skal vi redefinere vores måde at være en del
af vores planet på?

Og hvordan kan den økologiske fødevareproduktion bidrage til en
mere bæredygtig fødevareproduktion?

"Jorden, altså mulden og vores fælles jordklode, kalder på vores opmærksomhed. For os økologer er det mest afgørende, at vi passer på jorden og Jorden. Derfor ser vi på årets kongres på, hvordan og hvorhen økologien skal udvikle sig for at møde fremtidens krav", siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

"Vi har fået en større opmærksomhed på, hvordan vores adfærd og færden ude på landet påvirker klimaet, og vi ved langt hen ad vejen også, hvad der skal til i forhold til at passe bedre på vores jord og vores fremtid", fortæller Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen, Landbrug & Fødevarer.

Kongressen organiseres af SEGES, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening.

Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) samt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug deltager også  i tilrettelæggelsen, lyder det fra arrangørerne.

På okologi-kongres.dk kan du se programmet, der udover klima og bæredygtighed byder på blandt andet den nyeste viden indenfor: 

  • økologisk planteproduktion
  • metoder til optimering af jordens frugtbarhed
  • hold af økologiske husdyr
  • recirkulering af næringsstoffer
  • digitalisering af økologien
  • afsætning af økologiske produkter
  • Fremtidens økologiske fødevareproduktion

Obs. Artiklen er opdateret 26. september kl. 9.47 med kommentar fra Hans Erik Jørgensen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle