Der skal anvendes færre energiafgrøder som eksempelvis majs, roer og korn i biogasproduktionen, fordi det har negativ betydning for biogassen miljø- og klimaftryk. Det fastslår en ny politisk aftale.
Produktionen af grøn biogas i Danmark stiger, og det er grundlæggende godt nyt for klimaet, fordi den erstatter fossil gas.
Gennem produktionen af biogas kan man forvandle restprodukter som gylle til energi - men når man også putter såkaldte energiafgrøder som friskdyrket majs, roer, korn, græs og jordskokker i anlæggene, bliver gassen mindre grøn og bæredygtig.
Det mener regeringen, der i en ny bred politisk aftale er gået sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om markant at sænke loftet for, hvor stor en andel energiafgrøder, der må anvendes til produktionen af biogas inden 2030.
"Det er afgørende for vores klimamål, at vi kommer væk fra den fossile gas og over til CO2-neutral biogas. Her er vi heldigvis rigtig godt på vej mod et gasforbrug, som i 2030 vil bestå af 70 procent grøn gas. Den gas skal selvfølgelig være så grøn som muligt, og vi ved, at der kan være udfordringer for klimaet, når for eksempel majs og korn ender i produktionen af biogassen og ikke på spisebordet eller som foder. Derfor strammer vi nu reglerne", siger klimaminister Dan Jørgensen i en pressemeddelelse fra Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.
Meget mindre majs
Majs er den afgrøde i biogasproduktionen, der belaster miljøet mest, og i værste fald kan biogas produceret på majs have et klimaaftryk svarende til fossil naturgas, skriver ministeriet.
Derfor er partierne blevet enige om, at majs helt skal udfases inden 2025. Det sker gradvist.
"Nu sikrer vi en grøn og bæredygtig produktion af biogas. Vi skal stille krav til vores biogas på samme måde som vi stiller krav til andre dele af vores energiforsyning. Derfor udfaser vi brugen af majs, som vi ved belaster både klima og miljø. På den måde sikrer vi, at vi lever op til vores forpligtelser og konstant bevæger os mod at blive en klimaneutral nation, som andre lande kan søge inspiration hos", siger Dan Jørgensen.
Allerede fra næste år skal der ske en gradvis stramning af energiafgrødegrænsen fra 12 procent til 8 procent i 2022.
I 2023 reduceres energiafgrødegrænsen yderligere til 6 pct. og ender foreløbig på 4 procent i 2024.
Faktaboks
Aftalen• Andelen af energiafgrøder i biogasproduktionen skal reduceres markant inden 2030.• Fra 2019 til 2020 udgjorde majs ca. 80 pct. af de anvendte energiafgrøder i forbindelse med biogasproduktionen.• Majs er den afgrøde, som belaster miljø og klima mest. Derfor skal majs helt udfases som energiafgrøde senest i 2025• Der vil i en overgangsperiode ske en gradvis indfasning af en lavere energiafgrøde-grænse. Grænsen går fra 12 pct. til 8 pct. i 2022. I 2023 reduceres energiafgrødegrænsen yderligere til 6 pct. og ender på 4 pct. i 2024.• I forlængelse af en strammere energiafgrødegrænse, indføres et bundfradrag for at holde hånden under især de mindre anlæg. Bundfradraget kan anvendes af alle anlæg.• Der forventes ikke at være væsentlige omkostninger forbundet med de nye, strammere krav, da den gradvise indfasning af de strammere regler giver anlæggene tid til at omstille sig.• Anlæggene har dertil gode muligheder for helt at erstatte energiafgrøder med alternative biomasser som f.eks. gylle, halm og organisk affald uden at det medfører en reduktion i deres samlede biogasproduktion.
Aftaleparterne er desuden enige om at indføre et bundfradrag, der især skal holde hånden under de mindre biogasanlæg og give dem en tilstrækkelig omstillingsperiode. Det betyder konkret, at alle biogasanlæg i 2022 fortsat må anvende 12 pct. energiafgrøder af de første 65.000 ton biomasse. Producerer anlægget mere, træder den nye energiafgrødegrænse i kraft. Bundfradraget sænkes gradvist frem mod 2025.
