Ny optur: Nu er puljegrise mere end fordoblet i pris på fem måneder

Beregnet notering for smågrise får et voldsomt løft på hele 24 kr. Puljegrise er mere end fordoblet siden oktober 2018.

Den markante noteringsstigning for slagtesvin på 50 øre smitter også af på den beregnede notering for smågrise, der springer i vejret med 24 kr. for 30 kgs-grise til nu 351 kr. i uge 14.

Puljenoteringerne fortsætter også den seneste tids betydelige fremgang med 25 kr. ekstra til 430 kr. hos SPF og et plus på 20 kr. hos Porc-Ex, der giver 460 kr. for 30-kgs grise.

Med noteringen på 460 kr. er afregningen hos Porc-Ex mere end fordoblet siden uge 44 i 2018, hvor noteringen lød på 225 kr.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle