Nyt samarbejde skal bedre vandmiljøet i Odense Fjord

Centrovice og Seges er gået sammen med en lang række andre organisationer om at bedre vandmiljøet i Odense Fjord.

Vandmiljøet skal bedres i Odense Fjord, og der skal varrige miljøændriner til.

Det mener en lang række organisationer, der er gået sammen om at kigge på varrige ændringer, der kan bedre vandmiljøet og bringe Odense Fjord i mål med EUs målsætning om "god økologiske tilstand". 

Det er Centrovice, Seges, Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, Fjernvarme Fyn, Lindø Port of Odense, Odense Renovation, Vandcenter Syd og Syddansk Universitet, der er gået sammen.

De ni organisationer og virksomheder har alle hver især gennem flere år arbejdet på at skabe god økologisk tilstand i fjorden. Men trods nationale reguleringer og initiativer er der stadig udfordringer med vandmiljøet, hvorfor man nu har givet hinanden håndslag på at ville søsætte fælles tiltag. 

Det skriver de i en pressemeddelelse.

"I landbruget arbejder vi hele tiden på at få et bedre vandmiljø i Danmark. Derfor går vi også med glæde ind i samarbejdet om et lokalt fokus på Odense Fjord, fordi den har brug for at vi sammen finder løsninger og stopper med at pege fingre ad hinanden. Det er en unik mulighed for at skabe nogle reelle, lokale løsninger, som kan give et bedre vandmiljø i fjorden", siger Torben Povlsen, formand for Centrovice i pressemeddelelsen, og understreger, at det lokale perspektiv er nødvendigt.

Det bakkes op af Flemming Gertz fra Seges.
 
"De danske fjorde er så forskellige, at hvis vi ønsker bedre vandmiljø i de danske fjorde, er vi nødt til at fokusere på den enkelte fjord. Derfor er det også særdeles positivt, at interessenterne omkring Odense Fjord nu går sammen for i fællesskab at forbedre tilstanden i fjorden", siger Chefkonsulent for vandmiljø hos Seges, Flemming Gertz. Han står bag en større fjordundersøgelse, der viser, at Odense Fjord stadig ikke når målet om "god økologisk tilstand".

Mandag mødtes institutionerne til projektets første workshop.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle