Nyuddannet jordbrugsteknolog høster på to ejendomme

Astrid Møllebjerg er netop blevet færdiguddannet, og har foreviget sin høst på to bedrifter inden skolen igen kalder.

Tidligere på sommeren blev Astrid Møllebjerg uddannet jordbrugsteknolog, og har derfor brugt sin lange sommerferie, inden hun starter på en professions bachelor i jordbrug, på at høste på ikke mindre end to, fynske ejendomme. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Elmegård er min fars ejendom hvor jeg hjælper til. Og så var det lige i år at jeg tog mod til mig og prøvede at køre mejetærsker. Og hvad er en bedre model at lære det i, end i en 8080´er?, spørger Astrid Møllebjerg, som kan berette at det gik alletiders med mejetærskerdebuten. 

- Det var superfedt, og jeg var ikke til at hive ud igen, fortæller Astrid Møllebejrg. 

Høsten på Elmegård var også en af de gode i år, med 6,5 ton per hjektar i både hvede og rug, mens raps kvitterede med 4,5 ton. Alle med gode vandprocenter. 

- Det er meget varieret jord vi har, meget mager. Og derfor er det fantastisk at det har givet så meget. Også på trods af at vi, på grund af priserne, har spare på gødningen, siger Astrid Møllebjerg. 

Hele udbyttet på Elmegård sælges, så der kan indkøbes foder til slagtekyllingeproduktionen, som tegner sig for otte årlige hold af cirka 29.000 kyllinger. 

God høst på jobbet

Da en høst ikke er nok, har Astrid Møllebjerg også høstet på Aalundgaard, der er ejet af Henrik Pihl Winterø og har planteavl og ægproduktion. 

- Det er mit arbejde, hvor jeg har været i tre et halvt år. Og der har høsten også været udmærket. Vi blev færdige i forgårs lige inden et ordentligt regnvejr, så det var alletiders, siger Astrid Møllebjerg. 

Dog skuffede vårhveden på bedriften, med 7 ton per hektar, men det er nødt til at være vårhvede der dyrkes, så det kan fodres med. 

- På nær rapsen er alt det dyrkede blevet kørt i silo. Høsten er gået udmærket, der har været lidt bump og reperationer på mejetærskren, men vi har nået det vi skulle, siger Astrid Møllebjerg.

Med de indsendte fotos deltager Astrid Møllebjerg i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle