Overblik: Her slog ulven til i 2018

Ny opgørelse viser, at antallet af ulve faldt i 2018, og at de danske ulve stadig er centreret omkring Vestjylland baseret på fund af spor og bekræftede angreb på husdyr.

Miljøstyrelsens status for ulve i 2018 er landet, og ifølge opgørelsen var der fire færre ulve ved udgangen af året, end da vi tog hul på året.

Her vurderer Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus, der overvåger ulvene for Miljøstyrelsen, nemlig at antallet er faldet fra ni til fem på et år.

Fire er udvandret til Tyskland, mens én blev skudt på en mark i Vestjylland. Til gengæld er der tegn på, at en fremmed ulv er indvandret fra vores naboer i syd.

Hold musen henover felterne for at se, hvor mange fund der er blevet gjort i området.

I løbet af året 2018 er der blevet undersøgt en række døde husdyr, og her er cirka en fjerdedel blevet bekræftet som værende fra en ulv. 

Det kan være dyr, der er selvdøde, dødfødte, angrebet af andre rovdyr (f.eks. guldsjakal og hund) eller dyr, der har ligget så længe, at det har været umuligt at fastslå dødsårsag.

Af de bekræftede angreb har klart den største del fundet sted i Vestjylland, hvor der er også blevet fundet flest spor efter ulve.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle