Kvælstof, klima og landbrugsstøtte har taget overskrifterne, men nyt regeringsudspil rummer bl.a. også fokus på generationsskifter og nye ejerformer. Forhandlingerne starter torsdag.
Efter flere måneders optakt præsenterede regeringen onsdag endelig sit længe ventede landbrugsudspil.
Ved præsentationen var både fødevare- og landbrugsministeren, miljøministeren, erhvervsministeren og klimaministeren til stede, og udspillet favnede da også bredt.
På forhånd lå fokus meget på klimareduktioner, hvor regeringen i høj grad lægger op til, at håndtering af gylle, græsprotein og pyrolyse skal løse problemerne.
Også fodertilsætning til kvæg, ligesom det fortsat er regeringens mål at fordoble det økologiske areal.
Her skal findes fem ud af syv mio. ton i reduktioner, lyder det i udspillet.
Støttepartierne fra SF og Radikale Venstre har onsdag fremsat som krav, at der kommer reduktionsmål for klimaet, og på pressemødet sagde minister Rasmus Prehn, at regeringen ikke vil offentliggøre et mål før forhandlingerne.
heftig reduktion i kvælstof
Skrappere bliver regeringen, når det kommer til kvælstofudledningen, som skal ned med 15.000 ton, hvis vandplanernes mål skal nås ifølge Aarhus Universitet.
Regeringen accepterer det mål, men vil i første omgang gå efter at reducere med 10.400 ton kvælstof i 2027.
Det skal ske via vådområder, men også målrettet regulering, også kendt som efterafgrøder, som dog først skal indfases fra 2025.
Undervejs vil man dog lave en evaluering af indsatsen, og det skal foregå i 2023/24.
LandbrugsAvisen har spurgt Miljøministeriet, om man så i 2023/24 kan hæve målet til 15.000 ton, men det er ikke givet, lyder det.
Ministeriet gør desuden opmærksom på, at en landbrugsaftale ikke nødvendigvis skal nå målsætningen fra vandplanerne - det kan der kigges på i en separat aftale.
falske tal i omløb om lavbundsjorder
Op til forhandlingerne har lavbundsjorde fyldt meget i debatten om landbrugets klimaudfordringer, da jordene står for en stor del af landbrugets udledning.
Landbrugsminister Rasmus Prehn (S) forklarede på pressemødet, at der er "falske tal i omløb", når det kommer til lavbundsjordene.
Blandt andet er udledningen lavere, end nogle organisationer har skiltet med, ligesom det heller ikke er realistisk at udtage samtlige 171.000 ha.
Regeringen har regnet på sagerne og er kommet frem til, at det er realistisk at udtage 88.500 ha lavbundsjorder inden 2030.
Finansieringen skal ske via EU-midler, hvor der afsættes 3,8 mia. kr til opgaven.
mindre direkte støtte
Så er der landbrugsstøtten, som regeringen vil bruge til at finansiere den grønne omstilling.
Mere af den direkte landbrugsstøtte skal gå til grønne initiaver - faktisk tre gange så meget som i dag, hvor syv pct. bliver overført til grønne projekter.
Regeringen foreslår 20,5 pct. - tidligere har Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen udtalt til LandbrugsAvisen, at en procentsats i dette leje ikke kan komme på tale i en bred aftale.
nemmere generationsskifter
Som nævnt var også erhvervsminister Simon Kollerup troppet op til pressemødet, og han havde fokus på de unge landmænd, generationsskifter og den høje gæld i landbruget.
Der bliver lavet en ordning for unge landmænd under 40 år, der fra 2023 kan få et engangsbeløb på op til 745.000 kr. via EUs landbrugsstøtte.
Samtidig vil regeringen lave et partnerskab mellem landbruget og de finansielle aktører.
Partnerskabet skal se på en ny forpagtningsmodel, og målet er at gøre det nemmere at gennemføre generationsskifter.
