Polsk slagteribranche rystet af sag om slagtning af syge køer

En mulig kødskandale udrulles i disse dage i Polen

Polsk politi efterforsker et slagteri, der er mistænkt for systematisk at have slagtet syge dyr. Slagteriet er blevet hemmeligt filmet. 

Den polske veterinærchef fortæller at filmen, der er blevet vist af den polske tv kanal TVN 24, afslører "ulovlige aktiviteter". 

Det skriver BBC.

I følge mediet viser den optagede film, synligt syge køer og slagterimedarbejdere, der opskærer de slagtede dyr.

Det er ikke klarlagt, hvor kødet er endt. 

Afsløringen er potentielt alvorlig for EU, fordi hestekødsskandalen i 2013 afslørede kompleksiteten i kødsalget i EU. 

Skandalen medførte tilbagekald af produkter i forbindelse med at myndighederne forsøgte at spore det mistænkte kød. 

Veterinærchefen oplyser i sin udtalelse at  hans medarbejdere og politiet blev tippet om "mulige illegale slagtninger" på et slagteri nær Ostrow Mazowiecka i det nordøstlige Polen. 

Natten til den 15. januar fandt man otte syge køer på slagteriet og det blev besluttet at slå dyrene ned for "at ende deres lidelser med det samme"

Udtalelsen fra veterinærmyndigheder kom et par dage efter optagelsen, der viste køer, der var for syge til at stå op, blive hevet ud af transporten og ind i slagtehuset.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle