Positivt for landmænd med rentesænkning

Selv om det er en dårlig nyhed, at Den Europæiske Centralbank sænker renten, så er det positivt for et rentefølsomt erhverv som landbruget, siger økonom.

»Vi vil komme til at se endnu lavere fantasiniveauer på renten i de kommende måneder!«

Sådan lyder forudsigelsen fra Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef ved Videncentret for Landbrug. Dermed er det en lidt positiv nyhed at spore i, at Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag sænkede renten til et endnu lavere niveau end juni måneds rekordrentesænkning. Nu er giver ECB blot 0,05 procent, når banker deponerer penge hos banken.

»Med den seneste rentenedsættelse og opkøbsprogrammet vil også de danske markedsrenter falde lidt. Det er positivt i forbindelse med de igangværende og kommende refinansieringsauktioner – især i et rentefølsomt erhverv som landbruget,« skriver Klaus Kaiser i en skriftlig kommentar.

Det var den gode nyhed først. Den dårlige nyhed er, at rentesænkningen - samt et opkøbsprogram af lån - kommer på baggrund af dårlige økonomiske nøgletal. Euroområdet klarer sig dårligt, og en inflation på kun 0,3 procent truer med at udvikle sig til en egentlig deflation med faldende priser.

»Virkningen af rentenedsættelsen vil trods alt være begrænset, idet gennemslaget til kreditinstitutternes udlånsrenter og udlånsvolumen er ganske svag (svag såkaldt transmissionsmekanisme). Større effekt fås via opkøbsprogrammet, og det vil formentlig medføre en positiv effekt på aktie- og ejendomsmarkedet, samt i beskedent omfang også bankernes udlån,« vurderer Klaus Kaiser.

Desperationen breder sig

Videncentret for Landbrug vurderer, at ECB kommer med flere lempelser, omend mulighederne er begrænsede.

»ECB er ved at have opbrugt de pengepolitiske muligheder, og desperationen breder sig. Det ses blandt andet af, at Draghi (centralbankchefen, red.) opfordrer stadig kraftigere til finanspolitiske stimuli (ledsaget af strukturreformer og under overholdelse af euro-områdets budgetkrav),« skriver Klaus Kaiser.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle