Prisfald på mælk rammer likviditeten hårdt

Ny prognose nedjusterer forventningerne til mælkeprisen. Faldet er forventet, men kommer hurtigere og hårdere, end nogen havde forudset.

41 øre. Det er beløbet, som mælkeproducenter kan forvente at få mindre per kilo leveret mælk i hele 2023. Tallet fremgår af en netop offentliggjort prognose fra Seges Innovation, der dermed nedtoner de forventninger, som man havde tilbage i februar. Dengang regnede man med en gennemsnitspris på 379 øre per kilo mælk, men nu må man altså erkende, at det tal næppe kommer til at holde. Derfor ender den forventede mælkepris på 338 øre.

Selv om nedjusteringen er en streg i regningen, er faldet ikke overraskende. Siden nytår har Arla sænket mælkeprisen fem gange. Senest er prisen for økologisk mælk dykket 26 øre i maj.

Forklaringen på, at mælkeprisen er på retur efter et par gode år, er, at for lidt mælk og høje butikspriser i 2022 er endt med at stimulere mælkeproduktionen, så der lige nu bliver produceret mere mælk, end folk drikker.

Tilbage til gamle dyder

At Seges således må nedjustere, kommer heller ikke bag på Ejvin Kortegaard, der er chef for Sagro Kvæg:

- Faldet var forventet, men det kommer måske bare lidt tidligere end ventet. De fleste mælkeproducenter har jo taget højde for lavere mælkepriser i deres budgetter. Nu kommer der et yderligere fald, men i sidste ende behøver det ikke nødvendigvis at ende i et dårligt regnskab. Vi ser eksempelvis, at udgifterne til energi falder, og det vil trække den anden vej.

Ejvin Kortegaards største bekymring er likviditeten, som uvægerligt vil blive ramt, når der kommer færre mælkepenge:

- Budgetterne er lagt ud fra en højere mælkepris, og nu bliver landmændene ramt hurtigere og dybere, end de havde regnet med. Desværre har vi ikke noget quick-fix, der kan løse problemet, men jeg vil da bestemt opfordre til, at man går i dialog med sin bank om kassekreditten og den nye virkelighed, siger Eivin Kortegaard.

Selv om der altså ikke er noget at gøre ved mælkeprisen, opfordrer Eivin Kortegaard til, at mælkeproducenterne hurtigt finder tilbage til de ’gode, gamle dyder’, som han kalder det:

- Det er nu, man skal få skåret nogle af de ting væk, som man har fået tillagt sig, mens mælkeprisen var en krone højere. Dengang kunne det godt betale sig at fodre med soja, fedt og ekstra mineraler for at presse ydelsen i vejret. Spørgsmålet er, om det kan betale sig længere. Det vil koste noget mælk, men med fokus på restbeløbet, så er det bestemt noget, man skal regne på.

Bedre balance

- I takt med de faldende priser er der udsigt til, at forbruget af mælkeprodukter vil stige igen. Stigningen i forbruget ventes dog at ske ganske afmålt på grund af den generelt høje inflation og pres på reallønnen, fortæller erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser fra Seges Innovation.

Det med småt

  • Seges Innovation gør opmærksom på, at der er stor usikkerhed om prisprognosen på grund af risiko forbundet med den generelle inflationsudvikling, global økonomisk afmatning, svingende importefterspørgsel fra Kina samt afledte effekter af krigen i Ukraine.
  • Der anbefales derfor en forsigtig tilgang til produktionsplanlægning og budgetter.

Også stigningen i udbuddet af mælk ventes at være afdæmpet på grund af fortsat høje omkostninger og usikre udsigter for økonomien i mælkeproduktionen. Der er derfor udsigt til en stabilisering af markedet i de kommende måneder med god mulighed for en forholdsvis ’blød landing’ for priserne,

På trods af det hurtigere tempo i prisfaldet, forventer Seges Innovation, at mælkeproducenternes bytteforhold fortsat vil være fornuftigt i 2023, så mælkeproducenterne stadig kan tjene penge på at passe køer.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle