Rådgivningsselskab: Landmændene effektiviserer i krisen

Vores kunder har øget effektiviteten der, hvor de kan – derfor har de klaret sig bedre end prognoserne, siger udviklingsdirektør Peter Borreby fra Patriotisk Selskab.

Det kan godt være, at der er krise. Men landmændene er gode til at effektivisere - og derved klare sig bedre, end de var stillet i udsigt.

Sådan lyder det fra rådgivningsvirksomheden Patriotisk Selskab, der nu har de foreløbige resultater af deres virksomhedsanalyser for 2014/2015 klar.

”De foreløbige analyser viser, at vores kunder for 2014 har klaret sig bedre end prognoserne,” siger udviklingsdirektør Peter Borreby.

”Svinebrugets resultater passer som helhed udmærket sammen med prognoserne, selvom svinebrugene fortsat er udfordret af lave afregningspriser og relativt høje foderpriser. Og det ser ud til, at markbrugets resultater ender lidt over prognoserne.”

Landmændene gør deres

Det er ikke blot en tilfældighed, at kunderne har klaret sig bedre end forventet:

”Resultatskabelsen i en landbrugsvirksomhed handler om at fokusere på det, som man selv kan styre, og de foreløbige tal viser, at vores kunder dels har formået at øge effektiviteten betydeligt, dels har haft en god omkostningsstyring. Det er således op til politikerne at forbedre rammevilkårene, hvis indtjeningen skal forbedres. Landmændene har gjort deres.” 

Marken:

  • De foreløbige resultater er bedre end prognosen, primært som følge af bedre udbytter og omkostningsbesparelser.
  • Udbytter generelt bedre end prognosen, priser lidt under.
  • Græsfrø: Bedre udbytter og dollarkursen hjælper på prisen.
  • Besparelse på direkte omkostninger (gødning).
  • Lavere indirekte omkostninger (energi og arbejde).
  • Nettoudbyttet er lidt lavere end i de foregående 5 år.

 

Sohold:

  • De foreløbige resultater er på niveau med prognosen, primært som følge af bedre effektivitet.
  • Foderomkostning er højere, og arbejde er højere.
  • Nettoudbyttet er lidt højere end i de foregående 5 år.

Smågrise 7 – 30 kg:

  • De foreløbige resultater er lavere end prognosen, primært som følge af en højere pris pr. Fe.
  • Salgsværdi vs. indsættelsespris understøtter ikke produktionen.
  • Nettoudbyttet er 14 kr. pr. stk. lavere end i de foregående 5 år.

Slagtesvin:

  • De foreløbige resultater er væsentligt bedre end prognosen, primært som følge af højere bruttoudbytte.
  • Foderomkostning og arbejde er højere.
  • Nettoudbyttet er 11 kr. pr. stk. lavere end i de foregående 5 år.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle