Råvaremarkedets stigning med raketfart handler ikke kun om krig, men er en tretrinsraket. Markedet er kørt helt op, og alle er sortseende i forhold til forsyningssituationen og selv efter ny høst er afgrødepriserne historisk høje.
Over 700 kr. for raps, 300 kr. for et hkg maltbyg og 270 kr. for hvede. Råvarerne er blevet usædvanligt dyre set med købers øjne, og selv efter ny høst er hvedeprisen omkring 215-220 kr. pr. hkg, fortalte planteavlskonsulent Jakob F. Kjærsgaard, Kornbasen, da VKST holdt møde om kvægbrugets økonomi torsdag.
Ifølge Kjærsgaard er krigen i Ukraine kun en del af årsagen
- Det er en tretrinsraket, der startede i 2020, siger han.
Trin 1: Kina begynder at importere
I første omgang steg priserne blandt andet som følge af en voldsom stigning i den kinesiske import af majs og hvede, siger han.
Det var en stigning, man ikke var forberedt på i markedet. Kina plejede at importere 3-5 mio. ton majs, men pludselig importerede de 30 mio. ton. Markedet troede, det var et enkelt år, men året efter var det samme niveau.
- Det tyder på et niveauskifte, siger Jakob F. Kjærsgaard.
Baggrunden var bl.a. at Kina forbød at fodre svin med madrester af smittehensyn. Dermed skulle 30 mio. ton madspild erstattes af noget andet, og kineserne var i forvejen i underskud og producerede ikke nok majs.
Trin 2: Små overgangslagre
I starten af 2021 var overgangslagrene små. Kina fastholdt sin øgede import og globalt set var høsten af majs, hvede, raps og soja dårlig. Det pressede forsyningsbilledet yderligere.
Jakob F. Kjærsgaard peger også på, at man ikke blot kan se på verdens samlede lagre af de forskellige afgrøder. Det handler også om, hvor de ligger, mere præcist, hvad der ligger i eksportnationerne.
- De lagre der er, ligger de forkerte steder. Det kan være ligegyldigt, hvad der ligger som fastlåste statslagre i Kina, for dem, der køber, henvender sig til de lande, der eksporterer, og hvis deres lagre er små, stiger prisen, pointerer han.
Kigger man på soja, har den kørt et sololøb. Først tegnede soja fornuftigt i Sydamerika, men vejret har ikke været med afgrøderne, og nu tegner den vigtige sydamerikanske høst meget dårlig, hvilket giver stigende priser.
Endnu værre er forsyningssituationen for raps.
- Det er absurde rapspriser. I dag passerede rapsen 1.000 euro pr. ton, hvor den for et år siden lå på 400 euro, men markedet lyver ikke, understreger Jakob F. Kjærsgaard.
Efterspørgslen er usvækket trods de høje afgrødepriser. Globalt set stiger forbruget. Der er ting, der er svære at undvære – fødevarer og foder er en af dem, for man stopper ikke med at spise eller fodre dyrene. Eller bilerne.
USA har verdens største majsproduktion og 40 procent går til biotethanol, der blandes i benzin. Det svarer til mere end den samlede europæisk hvedehøst, der ender i tanken, og da benzinpriserne også er steget, er det en rigtig god forretning at producere bioethanol.
Trin 3: Og så kom krigen…
Og så kom krigen. Siden krigens start er priserne fortsat opad. Prisen på gammel høst er steget 35 procent, mens ny høst er steget med 25 procent siden krigen brød ud. Selv hvede af ny høst kan sælges for 215-220 kr. pr. hkg.
- Markedet er kørt helt op alle er sortseende. Det handler om at Rusland og Ukraine er verdens allerstørste afgrødeeksportører, og eksporten er stort set stoppet, siger Jakob F. Kjærsgaard.
Rusland er verdens største hvedeeksportør og Ukraine verdens 4. største eksportør af hvede og majs. Når det gælder raps, er Ukraine verdens 3. største eksportør og landet er verdens største eksportør af solsikker.
Også eksporten af GM-fri og økologisk soja fra Ukraine er hårdt ramt.
- Markedet er pisket helt op nu og frygten for at krigen i Ukraine vil gå voldsomt udover deres landbrugsproduktion i 2022 driver i øjeblikket priserne på ny høst opad. Vi må – af mange årsager – håbe, at det ikke går så galt, siger han.
Andre faktorer
Landmænd har længe kendt til høje afgrødepriser og priser på input. Først da ordet fødevarekrise blev nævnt, fik det mediernes interesse, påpeger Jakob F. Kjærsgaard.
Fødevarekrisen rammer især de fattige lande og de store importnationer af for eksempel hvede, hvor mange ligger i Nordafrika og Mellemøsten. I Egypten er prisen på et brød steget til det dobbelte på kort tid. Hvis fødevarer bliver for dyre, giver det uro. Det viser al erfaring – blandt andet ”det arabiske forår” tilbage i 2012.
Flere eksportnationer laver protektionistiske tiltag for eksempel i form af eksporttold eller eksportkvoter for at holde de interne priser nede. Importnationerne indfører subsidier for at afhjælpe prisstigninger, hvilket de ikke har råd til i længden. Ingen af delene hjælper dog på det grundlæggende problem, nemlig et forkert forhold mellem produktion og forbrug.
Der er ikke mange quickfix til at sikre situationen. Det nævnes ofte, at en meget stor del af planteavlen går til foder frem for mennesker. Der er bare ikke noget, der tyder på, at folk køber meget mindre kød, selv om prisen stiger. Det eneste, der kunne gøre noget ved markedet i en fart var, at man ikke bruger afgrøder til bio-energi, for eksempel bioethanol og biodiesel, siger Jakob F. Kjærsgaard.
