Rammer historisk lavpunkt: 35 kr. skæres af puljenoteringer for smågrise

Puljenoteringen for smågrise falder yderligere 35 kr. og lander på historisk lavpunkt.

Med virkning fra næste uge skæres der igen en luns af puljenoteringerne for smågrise, som er kommet i et sandt stormvejr efter den tyske slagtesvinenotering siden udbruddet af afrikansk svinepest kun har kendt en retning: ned.

Lunsen, der fjernes, er på 35 kr., og dermed er noteringen hos SPF for en 30 kgs-puljegris nede på 200 kr. I prisoversigten på svineproduktion.dk har SPF-puljenoteringen aldrig været så lav før. Det store fald hænger sammen med faldet i den tyske slagtesvinenotering, der efter mange ugers tilstand satte sig otte eurocent onsdag i denne uge.

Der er unægtelig langt til forårets historiske toppris på 690 kr., som blev holdt i tre uger, inden priserne siden er faldet.

Hos Porc-Ex er noteringen faldet yderligere ti kr. til 185 kr. gældende for den kommende uge.

Det ser til gengæld noget bedre ud for den beregnede notering, som sammen med faldet for den danske slagtesvinenotering torsdag, dykker 14 kr. til 379 kr.

Set over hele året er den beregnede notering også i førertrøjen med en gennemsnitlig notering på 483 kr. mod 451 kr. hos SPF og 461 kr. hos Porc-Ex.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle