Rapport: Fyldt tank og dårlig svejsning medvirkende til kollaps

Rapport fra Teknologisk Institut siger, at problemer med en silo kan have haft indflydelse på storbrand.

En overfyldt tank og en dårlig svejsning.

Det er er de to vigtigste årsager til den kæmpebrand, der ramte Fredericia Havn i februar sidste år, fremgår af en rapport, som Teknologisk Institut har lavet om baggrunden for branden hos DanGødning. Det beretter flere medier, heriblandt DR Trekanten og Ingeniøren.

Der var ifølge rapporten mindst 9.570 m3 gødning i tanken, Den var godkendt til 9.040 m3.

Teknologisk Institut skriver:

"Det vurderes som overvejende sandsynligt, at den primære årsag til havariet er fyldningen af N32 mod det planlagte niveau. Sekundært, at svækkelse af svøbet på grund af korrosion og fejlbehæftede svejsninger, har reduceret styrken lokalt, og er årsag til, at revnen er initieret."

Danish Agro, som er medejere af DanGødning, mener ikke, at overfyldningen var årsag til kollapset.

"Rent teknisk mener vi, at tanken burde være godkendt til 14,9 meter, og meget tyder på, at der ikke havde været problemer, hvis ikke det havde været for den svejsefejl, som Teknologisk Institut har identificeret," siger Søren Møgelvang Nielsen, kommunikationsdirektør hos Danish Agro, til Ingeniøren.

De fortæller, at grænsen på 13,5 meter blev  sat efter tilstandsrapporten fra 2015. Den var dog baseret på ufuldstændige oplysninger, melder Danish Agro.

"Senere undersøgelser viste, at tanken rent faktisk var bygget af en stærkere ståltype end først antaget, og efterfølgende har vi også coated tanken indvendig for at modvirke korrosion," siger Søren Møgelvang Nielsen.

Den oplysning understøttes af Teknologisk Institut, skriver Ingeniøren.

Politiet har endnu ikke afgjort, om de vil rejse sigtelse i sagen.

Danish Agro og DanGødning har siden ulykken brugt 18 mio. kr. på at gennemgå tanke rundt om i landet for fejl.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle