Resultatløn skal sikre god administration af fonde

Fødevareminister Dan Jørgensen vil sikre hurtig sagsbehandling på fondsområdet via resultatkontrakt med NaturErhvervstyrelsens direktør.

Modtagere af tilskud fra landbrugets promilleafgiftsfonde vil ikke opleve en ringere service end i dag, når fondenes sekretariat flytter fra Axelborg til NaturErhvervstyrelsen.

Det vil Fødevareministeriet ifølge fødevareminister Dan Jørgensen sikre ved at »indarbejde relevante mål for NaturErhvervstyrelsens sagsbehandlingstider på fondsområdet i resultatkontrakten fra og med 2016.«

»Der er ikke knyttet direkte sanktioner som sådan til en resultatkontrakt, men direktørens resultatløn afhænger af målopfyldelsen af resultatkontrakten,« skriver fødevareministeren i et svar til Venstres Erling Bonnesen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle