Rigtig lobbyisme er lidt kedeligt

Lad os bare indrømme det - de færreste af os gider at sætte os ind i de indviklede og finurlige skatteregler, der styrer vores økonomi. Når året er slut, beder vi en konsulent oppe fra landbrugscentret opgøre vores regnskab, som vi derefter sender til Skat i det lønlige håb, at Skat ikke plukker os for meget. Hvordan revisoren og skattevæsenet er nået frem til lige netop det beløb, vi skal betale i år, opgiver vi som regel at sætte os ind i.

Det er derfor, vi har konsulenter, der ved mere om den slags end os andre dødelige. Og det er i endnu højere grad derfor, vi har lobbyister til at slås for vores sag, netop som det er sket med de nye regler for virksomhedsskatten, som et massivt flertal i Folketinget tirsdag stemte igennem. Og lur mig - de fleste af MF’erne vidste heller ikke, hvad det drejede sig om.

Men det gjorde ikke mindst et par medarbejdere på Axelborg. De har hen over sommeren ført an i det samlede erhvervslivs kamp for at afbøde de værste følger af det forslag, regeringen fremsatte kort før ferien. Et forslag, der med et slag ville fjerne op til 9.500 landmænds mulighed for at spare op i bedriften, og især ramme de landmænd der i forvejen har haft det hårdest under krisen.

Dette er ikke en sag, der har fyldt meget i den politiske debat og i medierne. Og det er jo netop i disse kedelige, anonyme sager, en organisation skal bevise, at den er kontingentkronerne værd. At komme igennem her kræver, at organisationen har opbygget de rigtige relationer og har demonstreret seriøsitet og faglighed. Ingen har endnu regnet ud, hvad lempelserne i reglerne egentlig er værd for de enkelte medlemmer af organisationen - men et godt gæt er, at det samlede, årlige kontingent alene i denne sag er tjent hjem flere gange. Værd at huske, når man lader sig irritere over, at organisationen ikke buldrer så meget og taler helt så højrøstet som andre. Denne slags lobbyisme er kedeligere - men på langt sigt uendelig meget mere værd i praksis.

www.landbrugsavisen.dk/lisbergsblog