Russisk kødimport i kæmpefald efter handelsrestriktioner

Handelsstop på grisekød fra ét land førte til 70 procent fald i import i første halvår.

Et stop for import af brasiliansk grisekød fik den samlede import af kød til Rusland til at falde med hele 70 procent i første halvår af 2018. Det viser nye tal fra den russiske statistiske enhed, Rosstat, ifølge globalmeatnews.com.

Russerne importerede 203.500 tons i halvåret, skriver de russiske toldmyndigheder.

Af disse var de 36.300 tons grisekød. Et meget stort fald i forhold til samme periode før, hvor russerne fik 147.700 tons ind over grænserne.

Også kyllingekød registrerede en markant opbremsning - tæt på en halvering af mængderne til nu 32.800 tons, mens oksekødsimporten steg en lille smule til 152.000 tons.

Årsagen er ganske klar, melder de russiske myndigheder. I november lagde Rusland nemlig handelshindringer på brasiliansk kød efter en række afsløringer af nærmest horrible tilstande på fødevaresikkerheden i landet. Eftersom brasilianske virksomheder eksporterede hele 22.000 tons grisekød om måneden, svarende til 90 procent af den samlede import, så har det klart en stor effekt.

Den russiske kødimport har været faldende siden højdepunktet på 2,7 mio. tons tilbage i 2011. I 2014 kom den for mange danske landmænd meget velkendte fødevareembargo, der lagde restriktioner på Ruslands import af både mejerivarer og kød fra både EU, USA og en række andre lande. Så sent som her i juli forlængede Ruslands præsident Vladimir Putin embargoen til nu at vare indtil udgangen af 2019.

Formålet med embargoen er både at være modsvar til en række sanktioner mod Rusland, samt at støtte den indenlandske russiske fødevareproduktion.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle