Seks mia. kr. i hektarstøtte på vej - toppen skåret væk

2. december begynder udbetalingen af den direkte landbrugsstøtte.

De slunkne kassekreditter hos danske landmænd kan se frem til at lune sig lidt i julemåneden. 2. december begynder nemlig udbetalingen af enkeltbetalingen – seks mia. kr. Det er den positive nyhed. Positivt er det også for landmændene, at NaturErhvervstyrelsen ikke fratrækker 10 procent af støtten over 5.000 euro (37.250 kr.) Den dårlige nyhed er, at beløbet i 2014 er nedsat med 11,72 procent i forhold til 2013. Dertil kommer et fradrag på 1,3 procent af støtten, der går til en krise-reserve, der skal bruges til støtte af kriseramte dele af landbruget.

Da landbrugsstøtten er en meget individuel og sammensat størrelse er det svært at sige, hvad det betyder for det enkelte landbrug.

Ifølge eksempler fra NaturErhvervstyrelsen fik et landbrug, der i 2013 havde betalingsrettigheder til en værdi af 100.000,00 kr., udbetalt 89.407 kr. I 2014 vil samme landbrug få udbetalt 86.958 kr.

Et landbrug, der i 2013 havde betalingsrettigheder til en værdi af 35.000 kr. fik i 2013 udbetalt 34.508 kr. og får i 2014 udbetalt 30.629 kr.

Udbetalingen af landbrugsstøtten starter 2. december, hvor 95 procent af landmændene vil få deres EU-støtte. Til nytår er 97 procent af støtten udbetalt mens resten udbetales senest 30. juni 2015.

Udbetaling efter 2. december kan skyldes manglende kontroller.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle