SF foreslår afgift på dyrkning af lavbundsjord: - Der er brug for at handle

Ekstremt vejr må ruske op i SVM-regeringen, lyder det fra SF, der kræver klimahandling. Partiet har rettet fokus på især landbruget, og kræver afgift på dyrkning af lavbundsjord. Desuden kræver partiet, at forbud mod brug af pesticider på 200.000 hektar landbrugsjord skal blive del af efterårets finanslovsforhandlinger.

Der skal mere tempo på udtagningen af lavbundsjord.

Det mener SF, der i forbindelse med sit partis sommergruppemøde har fremsat fire krav til regeringen her i efteråret til klimapolitikken.

Et af dem er altså udtagning af lavbundsjord, som der ifølge partiet ingen grund er til at tøve med. Ifølge SF er der brug for både pisk og gulerod, når det kommer til udtagning af lavbundsjord
Guleroden i form af erstatning skal bakkes op af en pisk, der hedder afgift på dyrkning af lavbundsjord.
Afgiften kunne ifølge SF fastsættes til 4.500 kr. pr. hektar svarende til 750 kr. pr. tons CO2 på de lavbundsjorde, der udsender mindst CO2 (nemlig 6 tons pr. hektar). 

Står det til SF skal afgiften gælde lavbundsjord, der ikke er vådlagt fra 2025. Der skal ifølge partiet dog ikke opkræves afgift, hvis der er indgået en aftale om at vådlægge senest 1-2 år efter aftalens indgåelse. 

- Det er usandsynligt småt, hvad den her regering har sat i verden af klimatiltag. Vi har et landbrug, som snart står for godt halvdelen af vores klimaudledninger, og en regering, der tilsyneladende er allergisk over for at tage livtag med det problem, sagde SF's formand Pia Olsen Dyhr  manddag formiddag i forbindelse med sit partis sommergruppemøde.

Hun kritiserede regeringen for ikke at have gjort nok ved klimaprobelamatikken siden de for otte måneder siden tog magten.

- Jeg vil bare komme med en kraftig opfordring til regeringen om at handle. Jeg tror rigtig mange danskere har været bekymret for, hvad de har oplevet denne sommer. Ikke  mindst dem der har befundet sig i Italien og har oplevet hagl ned gennem bilruden. Det kan direkte mærkes på kroppen, hvad klimaforandringer betyder, sagde hun og fortsatte senere:

- I forhold til vores landbrug, der har vi besluttet for længe siden, at lavbundsjordeme skal ud af produktion. Vi har endda sat penge af til at erstatte landmændene, men det er ikke sket. Der må man sige, at vi skal op i gear, sagde Pia Olsen Dyhr.

Sprøjtefri zoner

I forbindelse med sommergruppemødet har SF også sat fokus på beskyttelse af drikkevandet. Før valget foreslog SF sammen med Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale, at der skal sættes penge af til at gøre 200.000 hektar landbrugsjord fri for pesticider. Det skulle ske allerede inden 2024.

Efter valget har regeringen, til stor utilfredshed for SF, dog sendt det forslag til hjørne.

Fra Pia Olsen Dyhr lyder det, at SF dog vil stille krav til drikkevandsbeskyttelsen i efterårets finanslovsforhandlinger. 

- Mon ikke regeringen også har en interesse i at levere på det, som Socialdemokraterne sagde før valget. Det er tankevækkende, hvis man ikke leverer det, som man har lovet vælgerne, sagde Pia Olsen Dyhr.

 

Emneord

politik , Top2

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle