Slagtehus går ud med millionbeløb i underskud

Århus Slagtehus slutter 2014 med underskud på 3,6 millioner kroner.

2014 har været et hårdt år for kødkoncernen Skares kreaturslagteri, Århus Slagtehus, der i sit netop aflagte regnskab har måttet notere et underskud på bundlinjen på hele 3,6 millioner kroner. 

Det skriver FødevareWatch

Den negative udvikling skal ses i lyset af lukningen af andelsselskabet for leverandører, Danske Landbrugeres Kreatursalgsforening (DLK). Selskabet var medejer af Århus Slagtehus, som Skare nu ejer alene, skriver FødevareWatch.

"Århus Slagtehus A/S slagtede indtil udgangen af 2013 kreaturer i lønarbejde for Skare Beef ApS og DLK. DLK's aktiviteter ophørte med udgangen af 2013, dette har påvirket den samlede slagteaktivitet fra begyndelsen af 2014. På trods af stigende slagtning for Skare Beef ApS har dette ikke kunnet opveje DLK's ophør. Der forventes højere aktivitet i regnskabsåret 2014/15," skriver firmaet i ledelsesberetningen.

Omsætningen var i perioden på 22,8 millioner kroner, mens bruttoresultatet landede på - 2,1 millioner kroner. Egenkapitalen er på 5,3 millioner kroner, mens balancesummen udgør 23,5 millioner kroner.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle