Danske landmænd fik sværere ved at klare sig i konkurrencen med deres europæiske kolleger, fastslår nye tal fra Danmarks Statistik. Politikerne må reagere, siger cheføkonom.
De danske landmænds konkurrencebetingelser blev forringet i 2014 i forhold til 2013. Det fremgår af en ny publikation fra Danmarks Statistik.
Det betyder, at de danske landmænd må arbejde hårdere end deres europæiske kolleger for at få overskud - og det bekræfter, at Folketinget og regeringen bør arbejde på at give bedre rammevilkår. Det mener cheføkonom Thomas Søby fra Landbrug & Fødevarer.
”Det bliver sværere for landmændene at få overskud, når de skal konkurrere med udenlandske landmænd, der har bedre konkurrencebetingelser. De danske landmænd har jo forsøgt på alle mulige andre måder at optimere på bedriften og på den optimere bytteforholdet, men nu er vi nået dertil, hvor vi bliver nødt til at kigge på gødskningsreglerne,” siger Thomas Søby.
Danmarks Statistik fastslår, at bytteforholdet for dansk jordbrug gik fra indeks 108,3 i 2013 til 96,3 i 2014. Landmændene har fået mindre for deres salgsvarer end deres udenlandske konkurrenter i forhold til året før. Svinebrug udgør en stor del af dansk landbrug, 29 pct., og dermed kan Ruslands fødevareboykot have ramt Danmark hårdere end andre lande.
Samtidig har danske landmænds udgifter – køb af foder og andre omkostninger – udviklet sig dårligere end i udlandet i 2014 i forhold til året før. Dog faldt prisen på hvede med 19. pct, og prisen på raps er faldet med 17 pct. Det kan ses som et positivt forhold – men kan også være udtryk for faldende proteinindhold i hveden.
”Vi er underlagt et langt hårdere gødskningsregime end i Tyskland, og det koster altså på bundlinjen. Og det mener jeg, at disse tal er med til dokumentere.”
Små marginaler gør konkurrencen hård
Politikerne bør tage tallene fra Danmarks Statistik alvorligt, mener cheføkonomen.
”Der er relativt små marginaler at hente på en liter svinekød eller liter mælk, så det rammer hårdt, når landmændenes konkurrencebetingelser forringes,” fastslår Thomas Søby.
”Hvis vi kigger på overimplementering, så er vores vurdering, at det koster landbruget tre til 4,5 mia. kr. om året. Det er penge på landmandens bundlinje, der forsvinder,” siger han.
