Spar stort: Landmænd får adgang til håndværkerpriser og ekspertrådgivning

Den seneste nye medlemsfordel for landmænd og virksomheder i Landbrug & Fødevarer kan med en vis ret kaldes et ’håndværkertilbud’.

I hvert fald har man med den nye ordning adgang til at købe byggematerialer fra Brødrene A&O Johansens landsdækkende grossistkædes fulde varesortiment. Det vil sige, at der er adgang til kvalitetsprodukter inden for el, VVS, klima, belysning, værktøj & maskiner, beslag, VA-spildevand og afløb, VAGA-forsyning samt byggematerialer. Alt sammen til håndværkerpris. Samtidigt får man professionel produktrådgivning. Det foregår på ao.dk. Brødrene A & O Johansen har også 57 fysiske butikker fordelt over hele landet.

Specialister

i forhandling

Samarbejdet med Brødrene A&O Johansen er kommet i stand via virksomheden AgroByg/Temque, der har speciale i at forhandle aftaler på vegne af virksomheder og organisationer.

- Vi forhandler typisk aftaler i byggebranchen til virksomheder, der ikke er store nok til at opnå de fordelagtige aftaler. Vi har derfor gjort det muligt at gøre præcis det samme for landmænd ved at samarbejde med A&O Johansen, som er en af Danmarks største håndværkergrossister, fortæller Poul Christensen fra AgroByg.

De mindre bedrifter vil gå fra at blive betragtet som privatkunde til en professionel virksomhed.

- Landmændene handler typisk byggematerialer hver især, men med AgroByg kan vi sikre rabatter og gode vilkår i en skala, som vil kunne mærkes. Jo flere, der bakker op om medlemsaftalen, jo bedre vilkår kan vi blive ved med at forhandle. Vores vision er at hjælpe landmændene til at skabe mere rentabel forretning, ved at vi kan løfte opgaven, siger Poul Christensen

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle