Først til sommer starter forhandlingerne med pensionsselskaberne om kapital til den nye investeringsfond, Dansk Landbrugskapital. »Skuffende,« mener Martin Merrild, L&F.
Regeringens planer om at etablere en investeringsfond, Dansk Landbrugskapital, som skal fremme investeringer i landbruget, går langt fra så hurtigt, som Landbrug & Fødevarer kunne tænke sig.
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, finder det skuffende, at forhandlingerne med pensionsselskaberne om at skyde penge i investeringsfonden endnu kun er i en meget indledende fase.
Ifølge Vækstfonden, som har fået til opgave at udvikle modellen for Dansk Landbrugskapital, bliver det først »i forsommeren« man kan være klar med et forhandlingsoplæg til pensionsselskaberne.
»Når det er klar, kan vi indgå i konkrete forhandlinger med investorerne,« skriver Vækstfonden.
»Tålmodighed på prøve«
Men selvom Vækstfonden fastslår, at arbejdet forløber planmæssigt, huer tidshorisonten ikke Martin Merrild.
»Det her sætter vores tålmodighed på en alvorlig prøve. Så vidt jeg husker, var det allerede 4. maj 2015, at den tidligere regering sammen med landbruget, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet fik en fælles forståelse af, at det hastede med at få etableret Dansk Landbrugskapital,« siger han.
»Den bold blev heldigvis taget op af den nye regering og af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen efter valget. Hvad tiden er gået med siden da, ved jeg ikke. Men hvis man mente, det hastede dengang, så haster det da endnu mere nu. Det er skuffende, man ikke er nået længere,« siger Martin Merrild.
Har afsat 500 mio. kr.
Den første halve milliard kroner til Dansk Landbrugskapital er dog allerede på plads og på finansloven:
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen fik i december Finansudvalgets tilslutning til at give Vækstfonden et kapitalindskud på 500 mio. kr. reserveret til indskud i Dansk Landbrugskapital.
Beløbet skal efter planen suppleres af et beløb fra private investorer på mellem en halv milliard og halvanden milliard kroner, så investeringsfonden i alt kan få en egenkapital på op til to mia. kroner.
Hvis planerne ikke kan gennemføres, skal den halve milliard kroner tilbage i statskassen.
Faktaboks
Sådan er processen for Dansk Landbrugskapital ifølge Vækstfonden:
»Vækstfonden har fået 3-4 måneder til at undersøge, hvorvidt det er muligt at udvikle en model for Dansk Landbrugskapital, som pensionsselskaberne konkret kan tage stilling til, om de vil medinvestere i.
Der er tre afgørende elementer, som skal falde på plads, inden investorerne kan tage stilling:
1. Fonden skal have en klar investeringsstrategi som angiver, hvad der skal investeres i, og hvordan der kan skabes et attraktivt afkast til investorerne, som modsvarer risikoen på investeringerne.
2. Der skal fastsættes en fondsstruktur for, hvordan fonden skal investere.
3. Som det tredje "og helt afgørende element" skal der "identificeres et investeringsteam med den rette specialviden om drift og ledelse af landbrug samt den nødvendige investeringskompetence."
"Arbejdet forløber planmæssigt, og vi har taget hul på den indledende dialog med en række investorer og ressourcepersoner med kompetencer inden for landbrug. Vi forventer at have et oplæg klar i forsommeren. Når det er klart, kan vi indgå i konkrete forhandlinger med investorerne,« skriver Vækstfonden.
Kilde: Vækstfonden.
