25 år som ejer af mejeriet - hvordan har det været?
- Jeg plejer at sige: Vi skal have det sjovt, og vi skal tjene penge, men vi skal ikke have det så sjovt, at vi ikke tjener penge, OG vi skal ikke tjene så meget, at vi ikke har det sjovt. Summen af bøvl har været konstant – men kedelig har det ikke været.
Hvordan har udviklingen været på mejeriet, siden din far købte det?
- Dengang var det traditionel mejeridrift, hvor smør var et væsentligt produkt og en rigtig stor del af den daværende produktion. I 1990 lanceredes blandingsproduktet Kærgården, og det blev startskuddet til at tænke i nye muligheder. Jeg havde fået indgående kendskab til is-produktion gennem et ophold på Island og blev hentet hjem fra Branderup Mejeri for at forestå udviklingen af vores nu så kendte is, Ryå Is.
Ryå is - hvad er det for et pudsigt navn?
- Ryåen, det kraftige vandløb på i alt 65 kilometer, løber lige ved siden af mejeriet. Tidligere brugte man vandet til at køle mælken ned og var også nyttig, idet man kunne sejle mælk til mejeriet. Derfor har åen lagt navn til isen.
Så du ændrede fokus fra at producere mælk og især smør, til is og dessertproduktion. Hvad har det betydet for mejeriet?
- Det har vist sig at være det helt rigtige. Salget er vokset støt og roligt, og de fleste forbrugere har gennem tiden mødt Ryå Isen. Især lokalt i det nordjyske har isen vundet indpas, og det har fået mange diplomer af branchens hårde smagsdommere.
Produceres der kun is nu om dage på mejeriet?
- Nej, det er lykkedes at fastholde en mindre produktion af gammeldags kærnet smør, og vi sælger det til flere Michelin-restauranter.
Hvordan fejrer man et mejerijubilæum?
- Selve jubilæumsdagen fejrede vi med en reception, og så er der ellers lagt op til et brag af en fest 10. juni, hvor der traditionen trofholdes isens dag på Aabybro Mejeri.
ubi
