En faldende kurs på den britiske valuta, pundet, har fået Tican til at søge mod andre markeder end deres traditionele stormarked på de britiske øer. Det skriver Dagbladet Børsen, som dermed nævner, at usikkerheden om Storbritanniens fortsatte EU-medlemskab også rammer det Tönnies-ejede slagteri. Det er usikkerheden om EU-medlemskabet, der får pundet til at falde i værdi, skrive avisen.
"Indtil videre er det omkring 10 pct. af eksporten til England, som er flyttet til mere attraktive markeder. Det svarer til en omsætning på 40-50 mio. kr.," siger adm. direktør Ove Thejls til Børsen.
Storbritannien skal stemme om fortsat EU-medlemskab d. 23. juni. Danmark eksporterer for 50 mia. kr. om året til landet og er det tredjevigtigste eksportmarked.
Kommentarer