Danmark har det højeste antal smågrise i 10 år

Svinebestanden fra Danmarks Statistik viser fremgang i produktionen hos soholdene.

De gode tider for sohold kan nu aflæses i svinebestandsopgørelsen fra Danmarks Statistik.

Der var seks mio. fravænnede smågrise under 50 kg 1. januar 2018, hvilket er det højeste antal i de seneste 10 år.

En meget stor andel af smågrisene eksporteres, primært til Tyskland og Polen. I 2017 var der en eksport på ca. 13,6 mio. smågrise, og det svarer til omkring 43 pct. af den totale produktion af svin i Danmark.

I løbet af de seneste 10 år er eksporten af smågrise fordoblet, mens antallet af slagtninger i Danmark er faldet omkring 15 pct.

3,2 pct. flere søer end sidste år

Den samlede svinebestand var på 12,8 mio. svin 1. januar 2018, hvilket er en stigning på 4,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Der var 1.034.000 søer 1. januar, hvilket er 3,2 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Der ses stigning i alle kategorier af søer.

Bestanden af kommende søer, sopolte, var 225.000, hvilket er et fald på 3,8 pct.

6,2 pct. flere pattegris

Der var 2.596.000 pattegrise, hvilket er en stigning på 6,2 pct. Derudover var der 5.957.000 smågrise og 3.002.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 4,9 pct. og 3,3 pct.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle