Danske søer får større kuld: Hjælp, vi mangler plads

Antallet af fravænnede grise pr. årsso stiger med ca. 0,8 pr. år uden at produktionsbygningerne ændres

Hjælp, vi skal have mere plads! Mange danske svineproducenter er om ikke ved at drukne i pattegrise, så i hvert fald ramt pladsmangel, fordi kuldstørrelsen er steget markant på grund af et stærkt avlsarbejde og dygtige producenter.

"Antallet af fravænnede grise pr. årsso stiger med ca. 0,8 pr. år uden at produktionsbygningerne ændres," siger Nikolaj Stidsen, svinekonsulent hos LMO.

”Det er en stor udfordring for landmændene i hverdagen, og det er klart der skal ses på, hvilke muligheder vi har for at løse det."

Han mener, at udfordringen kan løses på forskellige måder.

”Mælkeanlæg eller anden form for ekstra fodringsanlæg til grisene i farestalden er selvfølgelig en oplagt mulighed. Det kræver en større investering og kræver pasning af personalet, men vi ser mange steder hvor vi har mulighed for at optimere på søernes mælkeydelse og ad den vej øge grisenes tilvækst”, siger svinekonsulenten, og tilføjer: .

"Et forslag kunne også være at have fokus på fodring af søerne i farestalden, fokus på optimering af fødselsvægt og reduktion af antal søer. Samtidig er der selvfølgelig altid muligheden for investering i flere farestier eller klimastalde.” 

For at hjælpe svineproducenterne med råd og vejledning om de store kuldstørrelser, har LMO arrangeret en temadag, se boksen.

Faktaboks

Temadag: ”Hjælp – jeg drukner i kuldstørrelse”

Afholdes hos LMO,  Asmildklostervej 11, Viborg.

Oonsdag den 17. maj kl. 14-18.

Tilmeldingsfrist: 15. maj

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle