Det kan du gøre for at øge soens mælkeydelse

Hvis du vil øge mælkeydelsen, kræver det rettidigt omhu og godt håndværk.

Alle arbejder med at få søerne til at yde maksimalt i diegivningen og ad den vej få fravænnet den stærkest mulige grise.

Men hvilke parametre kan man justere på for at øge mælkeydelsen? Det spørgsmål stiller Nikolaj Stidsen, svinekonsulent hos Velas, i det seneste nummer af nyhedsbrevet Trynekontakten udgivet af Velas.

Først kan vi slå fast, at der ikke findes noget tryllepulver, som vi kan drysse hen over farestien. Der findes kun rettidigt omhu og godt håndværk, lyder det fra svinekonsulenten.

Men hvad inkluderer godt håndværk? Nedenfor er nævnt nogle bud på, hvor fokus skal være for at optimere:

  • Vandforsyning, kvalitet og mængde
  • Foder, kvalitet, mængde og indhold
  • Fordeling af foderet hen over døgnet er vigtig for soens energibalance
  • Tjek soen dagligt – ikke som en sekundær kontrol, hvis grisene ikke ser godt ud. Men sikre jer at soen er i topform hver dag
  • Raskmelding af soen efter faring – tjek for feber, yverbetændelse og æde/drikke lyst. Betændelse i enkelte kirtler er nok til at sænke ydelsen i hele yveret
  • God plads ved yveret, så grisene nemt kan komme til
  • Udfordre søerne på antal grise. Flere besætninger har succes med at lægge søerne ud med 1 gris mere end de har patter – det er svært, men muligt
  • Byt så lidt som muligt efter kuldudjævning, og slet ikke efter dag tre
  • Intern smittebeskyttelse i farestalden, så grisene ikke bliver syge

Nikolaj Stidsen understreger, at der naturligvis ikke er tale om en komplet liste over mulige indsatsområder - men at listen kan give inspiration til drøftelser i stalden om, hvad der skal fokus på for at optimere søernes mælkeydelse.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle