Forvent at so med lav egenfravænning kommer op igen

Nogle soholdere kan have den opfattelse, at en so, der ligger lavt i antal egenfravænnende grise for det seneste kuld, ikke kan komme op i et højere niveau igen for de næste kuld.

Men det er langt fra tilfældet, påpeger Helle Hellemann, rådgiver ved SvineRaadgivningen i Herning og Vojens.

"Man skal ikke lade en enkelt dårlig diegivningsperiode spille én et psykologisk puds. Det kan koste dyrt, for man risikere at sætte en udmærket so ud for tidligt eller bruge flere ammesøer end nødvendigt", siger hun.

"Såfremt yveret i øvrigt er sundt og funktionelt, starter det jo forfra med mælkeproduktion i en ny cyklus, og så bør soen kunne fravænne det antal grise, som den har patter. Det skal være udgangspunktet for den måde, man betragter soen, og hvor mange grise hun kan fravænne."

Tæl patter og skriv det et synligt sted

Når det gælder den enkelte so, understreger Helle Hellemann vigtigheden af at få talt antal patter før faring i farestalden.

"Det er jo meget simpelt, men sørg nu for, at det faste personale tæller patterne før faring. Det er faktisk ikke alle, der får gjort det, selv om det er aftalt - og sørg også for at få det skrevet på soens tavle eller et andet synligt sted, så det kan ses af alle, også weekendafløserne", anbefaler hun.

Hvis soen ved seneste faring lå lavt i egenfravænnede grise for seneste kuld, kan det have mange årsager, som der findes en god forklaring på.

Her en række af de forhold, som farestaldspersonalet ifølge Helle Hellemann bør skrive sig bag øret:

• Det er vigtigt, at alle patter kan benyttes og bliver benyttet af pattegrisene.
• Hvis grisen holder op med at aftage mælk fra patten, fordi den fx dør, bliver syg eller at grise bliver byttet uhensigtsmæssigt og slås om andre foretrukne patter, kan det give problemer. Den ubrugte kirtel begynder i værste fald at tilbagedanne sig ret hurtigt. Det sker på mindre end 24 timer.
• Mælkeproduktionen kan ikke reddes i den individuelle kirtel, når tilbagedannelsen har nået et “point of no return”, Det sker efter 40-60 timer, uden grisene har diet  på patten. Hvis der bliver diet på patten efter 24 timer uden mælkefjernelse, reduceres mælkeudbyttet med ca. 25 procent i hele soens laktationsperiode.
• Sørg for at der er plads til soens yver i farebøjlen, og at den ikke går ind på patterne. Der er forskel på, hvor meget et yver fylder, når en so ligger ned. Læg mærke til, om bøjlen dækker for flere patter ad gangen. Tjek, at pattegrisene kan nå hver enkelt pat.
• Hvis soen er brugt som ammeso, kan et lavt fravænningstal skyldes, at soen har fået flyttet grisene over for sent, og de ikke er kommet i gang. Eller det kan være en so, der har fået alle de små grise, som derfor er kommet for sent i gang.
• Vær opmærksom på, at det for unge søer kan være vanskeligt at få gang i alle patter, hvis nogle af grisene er for små.
• Nogle store besætninger skifter personale i farestalden ugentligt. Her har nogle ansatte markant bedre tal for egenfravænning end andre. Når det er gældende over tid, må der altså være forskel på, hvor godt management, der praktiseres. Måske bør overleveringen fra en medarbejder til den næste være bedre?
• Hvis en fx 14 dage gammel gris dør, så pas på med at putte en anden gris ned til soen. Den nye gris er måske vant til at patte et andet sted på pattesættet, og så bliver der uorden i hele rækken og man nedsætter mælkeydelsen i hele kuldet.

"Det kan være vanskeligt at huske historikken for hver enkelt so, og derfor er det en god ide at skrive de vigtigste ting ned på sotavlen. Jo mere info man har fra soens seneste faring, jo bedre", understreger Helle Hellemann.

Ligger du lavere end andre i fravænning?

Når personalet har gjort alt for at optimere fravænningen for den enkelte so, skal man på den anden side heller ikke lade sig gå på, hvis man generelt ligger i den lave ende for antal egenfravænnede grise. Nogle ligger jo på 11 fravænnede grise, andre når op på 13-14 uden malkeanlæg.

"Jeg har flere gange stået i en erfa-gruppe og tænkt, at det ved en sammenligning med andre  besætninger, må være svært at forstå, hvis man ligger i den lave ende med egenfravænning.

Gør personalet noget galt?. Er antallet af flytninger af grise for højt, og dermed også flytning af smitstof igennem farestalden?

Her skal man tænke på, at der er mange faktorer, der spiller ind på hvor gode søerne er til at passe deres egne grise", siger Helle Hellemann.

Som eksempler nævner hun, at det kan være at besætningen har sygdomme, der gør søerne eller pattegrisene svækkede fra starten. Det kan være toxiner i foderet, der giver yverødemer, og det kan være en besætning med mange gamle fede søer, der ikke malker ordentligt.

Det kan også være stafylokokker, der kommer ind i grisene, hvis de har skrabesår på knæene, eller manglende hygiejne ved kastration, og så ligger der pludselig en fin gris en uge før fravænning, der er død. Eller tænder, der bliver slebet for meget, eller førstelægs søer der ikke kommer ordentligt i gang ved at de får de mindste grise.

"Så det er individuelt, hvad der er galt, og det er vigtigt, at man får tænkt dig om og fundet frem til, hvor skoen trykker i besætningen", siger konsulenten.

Kuldudjævning og ammesøer

Helle Helleman understreger, at det med de mange levendefødte grise er vigtigt tidligt at få startet arbejdet med at kuldudjævne og finde amme- og mellemsøer:

"Flest mulig opgaver skal klares, før faringerne begynder. Få lavet et system, hvor du hurtigt får overblik over, hvor mange grise der er, og hvor tidligt du kan flytte dem.

Ved at have begyndelsen af faringstidspunktet og de først fødte grise mærket op ved du, hvornår du kan påbegynde flytning af grise, og der kan klargøres til ammeso til aftenvagten."

Nogle besætninger har held med at lægge én gris mere til hver so, end soen har patter til, og nogle søer kan ligge med det antal grise helt frem til fravænning.

"Man skal dog være over dem hver dag for i tide at få pillet de grise fra, der ikke kan klare sig. Det kan være svært at vurdere hvilke grise, der skal byttes, for nogle grise kan se tynde ud den ene dag, men så være fine dagen efter.

Men det kan altså ses ved øvelse og opdages ved at mærke på grisen, om den er tynd, og ofte bliver den en smule strithåret. Mærk de grise op, der skal holdes øje med, og få dem flyttet rettidigt, inden de bliver så svage, at de ikke har energi til at die ved den nye so, som så kan risikere at få patter, der ikke fungerer optimalt", lyder anbefalingen.

Helle Hellemann påpeger, at en lille tyk gris i kuldet fint kan klare sig, hvor den kommer fra, og den skal nødvendigvis ikke flyttes.

Uanset hvor god kuldudligningen er, vil der dog være nogle grise, der falder fra. De skal flyttes i tide, og andre vil kunne være hos soen helt til fravænning.

"Ved kuldudjævning er det i orden at bytte enkelte grise mellem kuldene i de første to dage. Find en god so med pæne grise, og tag de grise og byt ind, hvor der er en tynd, og saml de tynde ved den so, som havde de pæne grise.

Sørg for at give grisene noget energi og ekstra varme og giv gerne soen smertestillende for at få den godt videre", anbefaler Helle Hellemann.