Grisefoderet kan blive mere klimavenligt

Hvis dyrkning af sojaskrå medfører fældning af regnskov, får man et stort CO2-aftryk ved at bruge sojaskrå i svinefoderet.

Tager man regnskovsdelen ud af regnestykket, er sojaskrå knap så slemt, skønt det fortsat udleder mere end alternative proteinafgrøder.

»Man har endnu ikke besluttet, om man på overordnet niveau skal regne med eller uden regnskovsbidraget. Det betyder faktisk meget for, hvilke råvarer der bliver interessante ud fra en klima- og CO2-mæssig synsvinkel«, forklarer chefforsker Niels Morten Sloth, Seges Svineproduktion.

Beregninger

Han har regnet på forskel- lige foderblandinger til slagte-svin.

Udgangspunktet er en lidt ’hård’ blanding med kun sojaskrå, hvede og rug og 1,09 FE pr. kg. Den bidrager med 1,14 CO2-ækvivalenter pr. FE, når man tager regnskovstabet med.

Skifter man fra 17 til 12 procent soja og tager 8 procent rapsskrå med, går man fra 1,14 til 0,91 CO2-ækvivalenter, altså et fald på 20 procent. Ændringen betyder en prisstigning på to kr. pr. 100 kg FE.

Skruer man rapsskrå op til 12 procent, sojaskrå ned til 6 procent og tager 3 procent solsikkeskrå med, reducerer man CO2-ækvivalenterne pr. FE til 0,68. Altså et fald på 40 procent i forhold til udgangspunktet.

En reduktion på 60 procent kan opnås ved helt at droppe sojaskrå og i stedet lade 17 procent hestebønner indgå.

»Det vil skønsmæssigt betyde en stigning i foderprisen på 9 procent og et fald i energiindholdet til 1,05 FE pr. kg, men blandingen kan fungere i de fleste besætninger«, vurderer Niels Morten Sloth.

Vil man endnu længere ned, er brug af ærter den mest oplagte mulighed. Så kan man komme frem til en reduktion på 65 procent.

Disse beregninger er lavet under forudsætning af uændret foderforbrug.

Få erfaringer

Niels Morten Sloth påpeger, at erfaringerne med slagtesvinefoder uden sojaskrå, men med højt indhold af hestebønner, ærter og rapsskrå er begrænsede, men at det ikke er uden grund, at sojaskrå har været dominerende som proteinkilde.

»Man skal være opmærksom på, at en stigning i foderforbruget med alternative foderblandinger betyder, at regnestykket skrider til ugunst for disse blandinger«, påpeger han.

En vurdering på baggrund af tidligere Seges-forsøg indikerer, at alternative proteinfodermidler giver en forringet foderudnyttelse på to-tre procent og muligvis omkring 10 procent ringere produktionsværdi, når man tager kødprocent, foderforbrug og daglig tilvækst med i beregningen.

Omvendt viser tallene, at svineproducenter faktisk har mulighed for at fodre sig til et lavere klimaaftryk.

»Man kan halvere belastningen ved at skære markant ned for soja og byg og op for raps/solsikke, men nok ikke uden ekstra omkostninger eller lavere effektivitet«, siger han.

Spørgsmålet er altså, i hvor høj grad alternative proteinfodermidler fører til højere foderforbrug, og hvordan det påvirker det samlede klimaaftryk.