Griseproducent: Integreret produktion og høj selvforsyning giver stabil indtjening

For Berith og Jens Peter Nissen, Haderslev, har nøgleord som rolig vækst, høj selvforsyningsgrad og uafhængighed af markedet altid været vægtet højt. I de senere år har de desuden lagt mere og mere vægt på konsolidering og på en høj soliditetsgrad, altså, at egenkapitalen skal udgøre en stor del af de samlede aktiver.

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, februar 2021

Kornprisernes op- og nedture påvirker ikke i særlig høj grad humøret hos Berith og Jens Peter Nissen.

De har nemlig haft som mål at være selvforsynende med foder, og det har de stort set været i de sidste 10-12 år. Dengang kom kernemajs med i sædskiftet med omkring 200 ha ud af en samlet markbrug på 730 ha. Det niveau har de holdt siden.

"Vi avler 10-12 ton pr. ha, og det er godt for økonomien, for grisenes mavesundhed og for en stabil indtjening på bedriften", opsummerer Berith Nissen om majs.

Det skal ikke forstås sådan, at der ikke er udfordringer med majsdyrkning.

Toksiner er et af dem, og i det tørre høstår 2018 opstod der problemer med reproduktionen og mælkeydelsen.

"Vi gav dobbelt dosis toksinbinder og prøvede flere andre tiltag, men intet hjalp for alvor", siger hun.

Senere fik de problemer med gær i vådfoderet, og i en periode tog de al majs ud af so- og smågrisefoderet. De rensede vådfoderrørene, tilsatte forskellige syrer og monterede endda mindre vådfoderrør i farestalden.

Langsomt begyndte det at gå bedre i farestalden, og nu igen kører den fornuftigt. Samtidig er der også kommet ny driftsleder i efteråret.

"Vi ændrede mange ting og fandt aldrig med sikkerhed årsagen til problemet, men gæring var nok et større problem end toksiner i majs", siger Berith Nissen.

Til gengæld har den samme majs ikke givet problemer hos drægtige søer, smågrise eller hos slagtesvin. Erfaringen er, at majs til diegivende søer skal være af topkvalitet. 

Der er som regel en eller to elever på Vonsmose. Jens Bruhn søgte selv sin elevplads hos Berith og Jens Peter Nissen.

Der er som regel en eller to elever på Vonsmose. Jens Bruhn søgte selv sin elevplads hos Berith og Jens Peter Nissen.

Berith Nissen betegner til en vis grad staldene på Vonsmose som knopskyderi, fordi de er udvidet af flere omgange. Den gradvise udbygning har alligevel været det mest passende for hende og ægtefællen.

MERE BROK HOS GRISENE MED OUA

For et par år siden blev besætningen OUA-producent hos Danish Crown. Det er overordnet set forløbet godt, men har også betydet, at de ser mere brok hos smågrisene.

"Før havde to-tre procent af smågrisene brok. Nu har vi det dobbelte", fortæller Berith Nissen om det aspekt ved OUA-produktion, hun er mest ked af.

Selvom de færdigproducerer alle smågrise og gerne tager ekstra hensyn til brokgrise, er det langtfra alle, der kommer frem til slagtning.

For godt et år siden begyndte de at indkøbe TN70 polte fra Topigs Norsvin i stedet for DanBred. I dag er halvdelen af søerne herfra.

"TN70 får færre, men større pattegrise, som de selv passer. Det harmonerer godt med OUA-produktion", siger Berith Nissen.

Der bliver kuldudjævnet ud fra hvor mange pattegrise, søerne kan passe, men da TN70 får færre grise og selv kan passe flere i forhold til DanBred, er der ikke behov for så mange ammesøer.

Personalet oplever også, at afkommet efter TN70-søer klarer sig lettere gennem slagtesvinestalden uden antibiotika.

Smågrisene efter Topigs Norsvin søer bliver randklippet, så de kan skelnes fra DanBred-afkom.

Der er ikke forskel på, hvornår de to grupper bliver leveret til slagtning. Nu er en tredjedel af de leverede slagtesvin af Topigs Norsvin-afstamning, og da hverken foderforbrug eller kødprocent har ændret sig, tyder det ikke på, at der er stor forskel på disse parametre mellem de to avlsselskaber.

INTEGRERET PRODUKTION

Besætningen er udvidet over flere omgange med udgangspunkt i de eksisterende bygninger på Vonsmose.

"Det kunne da være dejligt at have bygget en helt ny stald på bar mark, men vi har en fornuftig sektionering og opdeling alligevel", siger Berith Nissen.

I 2008 blev der bygget ny stald med 2.300 stipladser på en tilkøbt ejendom. Siden da er der stort set ikke solgt smågrise fra Vonsmose.

"Vi har haft som mål at færdigproducere alle grise. Det giver ro i maven ikke at skulle sælge smågrise", lyder det.

Selvom det i perioder har været fristende at sælge smågrise fremfor at levere slagtesvin, har solidariteten overfor Danish Crown været stor.

"Det er vi da meget glade for lige nu", siger hun.

På den måde påvirker udsving på smågrisemarkedet ikke bedriften. Det giver desuden en stabilitet i bedriftens  økonomi, når de tilmed er selvforsynende med korn.

Berith Nissen betegner til en vis grad staldene på Vonsmose som knopskyderi, fordi de er udvidet af flere omgange. Den gradvise udbygning har alligevel været det mest passende for hende og ægtefællen.

5 VEJE TIL BEDRE ØKONOMI

 

1:Valle og hjemmeavlet majs og korn:

Med 730 ha markbrug, heraf 200 ha kernemajs, er Vonsmose selvforsynende med svinefoder, og der er endda - afhængig af høstens størrelse - mulighed for at sælge korn.

De bruger desuden valle til slagtesvinene, men det er ved at være for dyrt i forhold til, hvad de får ud af det. Det bidrager dog til at hæve ejendommens selvforsyningsgrad.

På et tidspunkt fik de leveret restmælk (sammenblanding af al mælk fra mejeriet) i stedet for valle.

"Det virkede ikke godt i vores farestald og var måske medvirkende til problemerne dér", siger Berith Nissen.

 2: Avlsdyr fra Topigs Norsvin

Halvdelen af søerne stammer nu fra Topigs Norsvin, og det skifte er de godt tilfredse med. TN70-søerne får færre levendefødte end DanBred-søer, men klarer sig med mindre pasning, mindre flytteri af pattegrise, lavere dødelighed og højere fravænningsvægt.

»Det er blevet lettere at passe farestalden, fordi søerne i højere grad klarer sig selv. Det passer godt til os og til vores OUA-produktion«, lyder det fra Berith Nissen.

Hvis resultaterne i slagtesvinestalden ikke kunne følge med DanBred, gik det naturligvis ikke, men det er der ikke noget, der tyder på.

3: Integreret produktion

En integreret produktion har altid været målet for Berith og Jens Peter Nissen. Dels forsvinder der med integreret produktion færrest penge ud af bedriften til vognmænd og omsættere, dels giver det fuld valuta for tiltag i soholdet, og dels er det lettere at optimere intern flytning.

"Endelig er det rart, at vi er uafhængige af temperaturen på smågrisemarkedet", bemærker Berith Nissen.

Integreret produktion giver også en mere rolig og overskuelig likviditet, hvor det er muligt med en vis sandsynlighed at forudsige udviklingen mere end blot få måneder frem.

4: Kontrolleret vækst

Langsom vækst har ikke som sådan været et mål, men da de ikke på noget tidspunkt har haft mulighed for at vælte de gamle stalde og bygge et nyt stort anlæg, så har udnyttelse af de eksisterende bygninger og tilkøb af fornuftigt placerede ejendomme været den løsning, der har ligget mest naturligt for dem.

"Selvom vores so- og smågrisestalde bærer lidt præg af knopskyderi, så er de enkelte sektioner fornuftigt placeret i forhold til hinanden og med en god grad af opdeling og sektionering", siger Berith Nissen.

Effektiviteten ville være højere i et nybyggeri, men økonomien ringere.

5: OUA- produktion

Da de for et par år siden blev OUAproducenter hos Danish Crown, havde de nok forventet en lidt bedre økonomi, end tilfældet er.

Alligevel holder de - indtil videre - fast i produktionskonceptet, som hun grundlæggende finder spændende.

"Tillægget er sat ned til 1,20 kr. Det ærgrer os naturligvis, at der ikke er bedre efterspørgsel hos forbrugerne", siger Berith Nissen.

Men der er alligevel en vis stolthed forbundet med OUA-produktion, og hun vil også gerne kunne stille sig op og sige, at det ikke er hendes skyld, at forbrugerne ikke kan få grisekød opdrættet uden brug af antibiotika.

En integreret produktion har altid været målet for Berith og Jens Peter Nissen

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle