Hvad er den optimale foderstyrke op til faring?
Det er noget af det, GUDP-projektet Born2Live skal finde frem til, og på årets Fodringsseminar fortalte Thomas Sønderby Bruun, chefkonsulent hos Seges Svineproduktion, om nogle af de indledende resultater.
Projektet, der har deltagelse af Seges Svineproduktion, Vestjyllands Andel og Aarhus Universitet, har som formål at sikre hurtige faringer, et lavt antal dødfødte grise og fødsel af vitale grise.
Det er sket ved blandt andet at undersøge, om foderstyrken de sidste syv dage før faring kan reducere antallet af dødfødte grise.
I forsøget er der fodret med 2,0, 2,7, 3,4, 4,1, 4,8 og 5,5 FEso pr. dag i foderstyrke den sidste uge op til faring.
»Vi kan konstatere, at faringslængden i timer er markant højere, hvis vi er gået langt ned i foder under 3,4 FE. 4,1 FE ser ud til at være det optimale«, forklarede han.
Mens en foderstyrke på 2,0 FE gav en faringslængde omkring 7,5 time, så var længden reduceret til godt 4 timer, hvis der var fodret med 4,1 FE i foderstyrke.
»Faringshjælpen bunder i nogenlunde samme niveauer. Kommer vi over 3,4 FE og bevæger os op mod de 4,0 FE, så kommer vi længere ned i faringshjælp«, sagde han.
Læs mere fra fodringsseminaret i det nye nummer af fagmagasinet SVIN, der udkommer 18. maj.
Relaterede artikler
Kommentarer