Månestald skal være åben for alle
Månestaldsprojektet Space ved Randers skal i fremtiden være en innovativ stald med besøgsfaciliteter.

Der er langt fra en byggeplads med håndværkere på en råkold aprildag til det slutscenarie, som Jørgen Berth, leder af Space-månestaldsprojektet, forestiller sig skal være en realitet om forholdsvis kort tid.

Men tanken er, at interesserede i projektet skal have mulighed for at besøge staldene, der udgør Space-projektet.

Det slår Jørgen Berth fast.

»Meningen er, at vi skal have opbygget nogle faciliteter, som gør, at folk kan komme og se projektet og se hvad man kan opnå med moderne teknologi. Vi skal være et innovationslandbrug, som andre kan få indblik i«, siger han.

Interessant for foderfirmaer

Foderstoffirmaer har han udset sig som oplagte besøgende, fordi Space-projektet bliver udstyret med et meget avanceret foderanlæg fra Weda, der både kan fodre med tørfoder, vådfoder og med fermenteret foder.

»Jeg finder det oplagt, at firmaer som for eksempel DLG og Danish Agro kan få afprøvet deres foderkomponenter i vores staldanlæg«, siger Jørgen Berth.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle