Når rådgivning rykker

Forleden talte jeg med en konsulent, der havde svært ved at skjule sin begejstring. Sammen med dyrlæge og foderleverandør og ikke mindst personalet havde han over de sidste år rykket effektiviteten hos en stor slagtesvineproducent med produktion i flere stalde.

»De gør, hvad vi siger«, lød konsulentens overordnede bedømmelse af ejer og personale.

De var med andre ord motiverede for at skabe resultater, og de havde faktisk rykket tilvæksten et pænt stykke over 100 gram og samtidig fået foderforbruget ned på 2,50 foderenheder pr. kg tilvækst.

Det er resultater, der aftvinger respekt, og som i høj grad også kan ses på bundlinjen.

Fremgangen skyldtes i høj grad ejer og ansattes personlige indsats. Det var nemlig ikke over tale om nye og toparbejdsvenlige stalde med god sektionering og en masse moderne hjælpemidler.

Hvad staldene måtte mangle i moderne indretning, kompenserede personalet med deres indstilling til at følge op på alle detaljer, som blev drøftet med rådgiverne.

Moralen er tydelig: Har man som ejer og personale indstilling og vilje til forandring, og bruger man engagerede rådgivere, så er fremgangen indenfor rækkevidde. Det er i sidste ende vigtigere end om staldene er nye eller gamle.

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle