Næste skridt i stalden: Skær ned på det massive flytteri af grisene

Ugen På Spidsen: Økonomien i produktionen er god lige nu, men vi kan komme videre, og her er et forslag: Alt for meget flytteri og alt for mange nye stifæller reducerer tilvæksten, øger foderforbruget og giver i sidste ende ringere økonomi, skriver ugens klummeskribent på Svin Plus.

Effektiviteten stiger for mange slagtesvineproducenter.

Det er glædeligt og nødvendigt. Var det ikke sket, ville fremtiden for dansk slagtesvineproduktion nok have set sort ud.

Jeg tror, at der først og fremmest er kommet en bedre systematik ind i arbejdet i slagtesvinestaldene.

Mange har set værdien af at få indarbejdet faste procedurer for rengøring, udtørring, opvarmning, temperatur og fodring omkring indsættelse.

Jeg er overbevist om, at vi vil se pæne fremgange i slagtesvinestaldene de kommende år.

Men vi skal naturligvis videre, og jeg tror, vi kan få bedre tilvækst ved at blande grise mindre sammen end vi gør i dag.

Det starter i farestalden, hvor der efter min opfattelse bliver blandet urimelig meget. Konsekvensen er smittespredning, og at søernes mælkeproduktion bliver forstyrret.

Ved fravænning bliver grisene blandet igen, og ved salg/flytning til slagtesvinestalden bliver alle grise blandet igen.

Jeg tror, at alt for meget flytteri og alt for mange nye stifæller reducerer tilvæksten, øger foderforbruget og i sidste ende giver ringere økonomi.

Grise holder af ro og regelmæssighed. Det skal vi i højere grad tilbyde dem, når det drejer sig om noget så vigtigt som deres bopæl (sti) og deres bofæller.

Så tænk over hvilke flytninger du kan undvære. Det sparer dig arbejde og grisen for stress. Og det reducerer smittespredning i besætningen.

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle