Nyt studie peger på at dansk grisevelfærd halter efter sammenlignelige lande.Det er en sandhed med modifikationer, at dansk grisevelfærd hører til i toppen, mener Peter Sandøe, professor i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Det skriver Videnskab.dk.
"Jeg vil kalde det for en sejlivet myte", siger Peter Sandøe, der står bag et nyt studie, der peger på, at Danmark halter væsentligt efter flere af de stor-grise-producerende-lande, vi gerne vil sammenligne os med.
I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Animals, har Peter Sandøe og en række kolleger undersøgt grisevelfærden i Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien og Tyskland.
Sammen med Tyskland skraber den danske grisevelfærd samlet set bunden i studiet, Holland klarer sig kun lidt bedre, mens Sverige og Storbritannien løber med de bedste placeringer.
»Selvfølgelig er vi bedre end USA, Polen og de fleste lande i Asien. Men vi er kun lige lidt over EU-standard, og jeg mener da, at vi kan og bør gøre det bedre,« tilføjer Peter Sandøe, der forsker i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet.
I studiet har Peter Sandøe sammen med en gruppe forskere indenfor økonomi og dyrevelfærd undersøgt grisevelfærden i de fem lande ved at se nærmere på landenes produktion og lovgivning og såkaldte 'markedsdrevne dyrevelfærd.
Markedsdreven dyrevelfærd dækker for eksempel over, hvorvidt forbrugeren vil betale ekstra for god dyrevelfærd gennem et dyrevelfærdsmærke.
Undersøgelsen viser blandt andet, at Danmark scorer langt lavere end Storbritannien og Sverige, når det gælder især velfærden i produktionen af svinekød.
"Vi har udvalgt de fem lande, fordi det er de lande, vi gerne skulle måle os med på griseproduktion, og jeg vil sige, at der er en dramatisk forskel mellem landene", fortæller Peter Sandøe.
Mange måder at måle på
Sektordirektør i Seges Svineproduktion, Christian Fink Hansen mener ikke, at undersøgelsen kan stå alene.
"Der er mange måder at måle dyrevelfærd på og IFRO-rapporten har sat fokus på udvalgte lovgivningsmæssige tiltag i de undersøgte lande. Det betyder, at mange af de danske særregler som danske griseproducenter efterlever, ikke tages i betragtning. Det gælder fx. lovkrav om overbrusning, særregler om halekupering, løsdrift i løbestalde og krav om beskæftigelses- og rodemateriale i alle stalde. Denne undersøgelse kan derfor ikke stå alene, da den ikke tager højde for alle de områder, hvor vi går forrest. Hele sektoren leder dog hele tiden efter nye metoder at sikre kvalitetsgrisekød med et højt niveau af sundhed, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd – og med et lavt medicinforbrug og klimaftryk", skriver han i en mailkommentar til landbrugsavisen.dk.
Ikke forbavset
Professor Jan Tind Sørensen, der er leder af sektion for dyrevelfærd på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, er enig i, at den danske grisevelfærd bør være bedre. Samtidig er han dog ikke forbavset over studiets resultater.
"Det er ikke overraskende for mig som forsker, at Danmark ikke klarer sig så godt, som mange går og tror, men det er nok overraskende for forbrugerne. Danmarks griseproduktion hæver sig ikke op over et EU-minimum, og det er ikke noget, branchen (svineproducenterne, red.) råber højt om".
Jan Tind Sørensen mener, at Danmark ofte får en bedre bedømmelse, end vi fortjener, når grisevelfærd sammenlignes på tværs af lande.
"Lovgivningen i Danmark er ikke så god som i Tyskland og Holland og de lande, vi bør måle os med. Det ses eksempelvis på pladsen til slagtesvin, hvor Danmark er på niveau med Spanien", tilføjer han.
Forbrugere spiller stor rolle
Ifølge Peter Sandøe viser undersøgelsen, at forhandlere og forbrugere spiller en større rolle for dyrevelfærden, end vi troede.
"Det er stadig ikke undersøgt nogen steder, hvor meget markedsdrevet dyrevelfærd egentlig batter. Derfor har vi ikke haft forståelse for, hvordan markedet kan bidrage til at forbedre dyrevelfærden, og hvordan det påvirker forbrugeren, når man sætter et klistermærke, der vidner om god dyrevelfærd, på et produkt", siger han.
Mens Danmark klarer sig udmærket på velfærdsområdet indenfor kvæg- og kyllingeproduktionen, er der altså stadig plads til forbedringer i svineproduktionen.
"Jeg synes, at studiet tydeliggør mulighederne for forbedring af svinevelfærden. Men det tydeliggør også, at der lige nu er et opbrud, hvor der er et voksende marked for god dyrevelfærd. Det betyder, at markedet - her mener jeg detailhandler og forbrugere - også kan drive grisevelfærden i en bedre retning", siger Peter Sandøe.
Jan Tind Sørensen er enig:
"Grundlæggende er der to håndtag, der kan forbedre velfærden. Vi kan fortsætte med at lovgive på området og kontrollere lovgivningen, eller forhandlere og forbrugere kan vælge dyrevelfærdsmærker. Studiet viser, at dyrevelfærdsmærker kan have en betydning, som vi ikke tidligere var klar over".
Kommentarer