Smågriseproducent har succes med hestebønner - har erstattet en tredjedel af sojaen

Af Anna Tang Nielsen

»Efter jeg har kørt hestebønner i foderet, så har jeg cirka kunnet udfase en tredjedel af mit totale sojaforbrug«, fortæller Esben Skøtt, som har dyrket hestebønner siden 2015.

Han har en produktion på 625 søer og salg af 21.000 30 kgs grise.

»Jeg havde gået og leget med tanken om, at jeg godt ville lave noget mere protein selv. Jeg havde et overskud af korn i min markdrift, og så kunne jeg passende udnytte det - i stedet for at lave korn til salg kunne jeg lige så godt lave noget mere protein selv«, fortæller han.

Grisenes sundhed havde også betydning for beslutningen. 

»Alt det soja, vi bruger, specielt i diegivningsfoderet, har i min optik en negativ indvirkning på diarréfrekvensen i farestalden. Efter jeg begyndte at erstatte noget af sojaen i diegivningsfoderet med hestebønneprotein, har vi oplevet en mindre frekvens af diarré, også ved smågrisene«, uddyber han.

Esben Skøtt.

Inspiration fra økologer

Da Esben Skøtt i 2015 besluttede sig for at dyrke hestebønner, havde flere økologer allerede haft succes med at dyrke afgrøden.

»Jeg tænkte, at det også måtte kunne lade sig gøre for mig. Jeg købte noget såsæd hjem og prøvede bare at sætte i gang.

Jeg havde ikke gjort de vanvittigt store forundersøgelser - det skulle bare prøves af for at se, om vi kunne få det til at fungere, og det har vi kunnet«, siger han. 

Selvom han bare sprang ud i det, hentede han alligevel hjælp udefra. Den første sæson søgte han råd hos både rådgivere og landmænd, der allerede dyrkede afgrøden. Derudover var han også med i en erfa-gruppe sammen med cirka 10 kollegaer.

»Vi sparrede med hinanden hele vejen rundt, lige fra det blev sået, til det blev spist«, fortæller han.

Arealet er tredoblet 

Det første år med hestebønner gik godt, så produktionen blev hurtigt trappet op.

»Det første år havde jeg 12 hektar, og nu er jeg oppe at have knap 40 hektar hestebønner. Det første år var bare lige for at prøve det af for at finde ud af, om jeg overhovedet kunne dyrke det. Jeg ville heller ikke have mere, end jeg var sikker på, jeg kunne bruge i foderet«, fortæller Esben Skøtt.

Igen i år vil han dyrke cirka 40 hektar hestebønner.

Han anbefaler andre svineproducenter at gøre det samme, hvis de har jorden til det.

»Men man skal selvfølgelig også have plads til det i sit harmoniareal, fordi hestebønner ikke skal have kvælstof, så man skal have plads til gyllen på de andre arealer. Det er en ting, man skal tage højde for«, siger han.

Lang vækstsæson

Hestebønner skal sås så tidligt som muligt.

»Første gang det overhovedet er muligt at komme i jorden i foråret, er det bare med at få dem i, så de får en så lang vækstsæson som muligt. Og så skal de have en ukrudtssprøjtning, inden det spirer frem.

Der er ikke ret mange midler til ukrudtsbekæmpelse at gøre med i hestebønner, så det er med at være over dem fra starten af«, siger Esben Skøtt.

Derudover har de typisk brug for to svampebehandlinger i blomstringsperioden og en sprøjtning mod lus. Han plejer at kunne høste hestebønnerne omkring 10. til 15. september.

»Tre uger før høst skal de nedvisnes, ellers bliver de alt, alt for sent modne, og stænglen er grøn, så det er et must, at du nedvisner dem«, siger han.

Bønnerne er store, så de er svære at tørre ned.

»De seneste to år har jeg syrebehandlet dem i stedet for at tørre dem ned. Det er væsentligt nemmere og ikke helt så omkostningstungt. Det har fungeret godt for mig«, siger han.

Fremtiden i dansk protein

Efter tre sæsoner tror Esben Skøtt stadig på danske hestebønner.

»Det giver god mening at dyrke vores eget protein, så det ikke skal sejles over. Der er jo meget fokus
på bæredygtighed, så det giver også god mening politisk, hvis vi kan lave noget mere protein herhjemme.
Det gælder om at få udviklet sorter, der er endnu bedre«, siger han.

Han har heller ingen intentioner om at stoppe med at producere sit eget protein.

»Nu er det jo forårshestebønner, men der er nogen, der også forsøger sig med at dyrke dem i efteråret.
Det kunne da måske godt være, at efterhånden som der bliver forædlet nogle nye sorter, at vi også skulle gøre noget ved det - det må tiden jo vise, om vi kan«, siger Esben Skøtt.

»Jeg tror også, at der kommer alt muligt andet ind af alternative proteinkilder og, at det bliver større og større fremadrettet«.