Svinenoteringen falder efter udbrud af svinepest i Belgien
Danish Crowns notering for slagtesvin sættes 20 øre ned til 8,50 kr. pr. kg i næste uge. Noteringen for søer er uændret 6,90 kr. pr. kg.

Det europæiske marked for fersk grisekød er rystet efter udbruddet af Afrikansk Svinepest i Belgien, da en række lande udenfor Europa øjeblikkeligt lukkede ned for import af belgiske varer, lyder det fra Danish Crown i en aktuel markedskommentar.

"Belgien har relativt stor bestand af slagtesvin, og de producerer mere end dobbelt så meget grisekød, som de selv spiser.

De mængder skal nu afsættes i Europa, og det har skabt uro, fordi en række mindre aktører sælger til meget lave priser af frygt for at brænde inde med en større eller mindre del af de slagtede grise, fortæller Søren Tinggaard," der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Det er især priserne på hele forender - og til dels skinker – der dagligt tager en ordentlig tur i rutsjebanen.

Europæiske svinenoteringer: Danmark kravler væk fra sidstepladsen Svin 18. september · 15:22

Modsat er der en pæn efterspørgsel på bove, kamme og brystflæsk, mens nakkerne, der ellers er ude af sæson, finder afsætning til faste kunder.

"Udbuddet i Europa er stadig stigende, fordi grisene vokser hurtigere efterhånden som temperaturerne falder.

Forbruget – og dermed efterspørgslen – er også stigende, og vi oplever faktisk en rigtig fin interesse for vores varer, men priserne bliver presset, når der pludselig er aktører, der nærmest i panik sælger til lave priser," siger Søren Tinggaard.

Der er fortsat et godt salg til Japan, mens eksporten til Kina fortsat koncentrerer sig om de klassiske kina-varer, oplyser Danish Crown.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle