Svineprisen falder: Det koster at have stærk valuta

Slagtesvinsnoteringen falder med 20 øre.

Danish Crowns svinenotering falder denne uge med 20 øre pr. kg for slagtesvin, så noteringen nu er 10,80 kr. pr. kg. Sonoteringen står stille ved 6,90 kr. pr. kg.

Ifølge Danish Danish Crown er det ikke et svagt salg, der lige nu fører til en lavere afregning. Den stærke euro trykker de hjembragte priser på eksporten til de lande, hvor Danish Crown sælger i dollar, yen og pund.
 
"En relativt stor andel af vores salg afregnes i de tre valutaer, som siden 1. maj er faldet mellem 6 og 8 pct.  Samtidig har markedet ikke været så stærkt, at der kan presses betydelige prisstigninger igennem. Til kunderne i Asien kompliceres den øvelse yderligere af, at vores amerikanske konkurrenter er hjulpet af en forholdsvis svag dollar, men vi trykker på og heldigvis er der en stabil efterspørgsel," forklarer Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Markedet for ferskt grisekød i Europa er fortsat stabilt med god balance mellem udbud og efterspørgsel.

"Fabrikkerne i Nordeuropa er ved at fylde deres lagre op, mens fabrikkerne i Sydeuropa stadig er på ferie, så der er fortsat lav aktivitet hos en del af vores kunder i forædlingsindustrien," siger Søren Tinggaard.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle