Svineproblemernes holdeplads er Tyskland

Forleden så jeg en overskrift fra et konkurrende medie, der havde en kommentar fra DC-topchef Jais om, at der mindst går et år før tyskerne igen kan få lov til at åbne sin eksport ud af EU igen.
Det er - ikke for at træde på andre medier - old news, og ordet ’mindst’ bør skrives med STORT. For der er lange, lange udsigter til, at ikke bare eksporten til vigtige eksportmarkeder i Asien åbnes igen, men også at landets svinesektor kommer på fode igen.

Lad os lige tage den med tidshorisonten og åbning af landets eksport først. 

Tjekkiet og Belgien har begge haft afrikansk svinepest og haft lukket deres eksport af svinekød ned. Jeg skriver haft - altså datid - for den glædelige nyhed er, at belgierne for blot seks dage siden fik EU's godkendelse af, at landet ikke længere har afrikansk svinepest. Dermed er først skridt til vejen for en genåbning af landets eksport af svinekød åbnet. I Belgien er gået cirka et år siden det sidste vildsvin med aktivt virus er fundet.

I begge landes tilfælde fik man ret hurtigt inddæmpet udbruddene. I Tysklands tilfælde er jeg mere bekymret for tyskernes ageren. De har længe kendt til udbruddene i det vestlige Polen og alligevel kom det nærmest som en chok, at sygdommen havde spredt sig med vildsvinene til det østlige Tyskland. Jeg kender ikke til de eventuelle anstrengelser, der er gjort for at etablere et sikkert vildsvinehegn mellem Tyskland og Polen, men jeg kan blot konstatere, at der i hvert fald ikke blevet gjort nok og i rette tid.

Udfordringen med at lave et tilstrækkeligt godt hegn kan jeg udmærket godt forstå - det er nu engang en ret lang grænse mod Polen set i forhold til det hegn, vi fik sat op i Danmark.

Problemet med det tyske udbrud er stort, fordi det ret kort tid efter det først fund af inficerede vildsvin viste sig allerede at være ret udbredt med døde vildsvin fordelt på to delstater. Der venter med andre ord en kæmpe opgave med at dæmme smitten inde.

Derfor har jeg heller ikke meget tiltro til, at tyskerne lykkes med en regionaliseringsløsning med kineserne, som skal overbevises om, de sagtens kan modtage svinekød fra de øvrige delstater i Tyskland uden problemer. Og det selv selv om kansler Merkels folk angiveligt er blevet sat på sagen.

Skal en regionaliseringsløsning lykkes, så kræver det som minimum, at der først kommer et overblik over, hvor stort omfanget af inficerede vildsvin er, og at de berørte områder er dæmmet inde, så der ikke er risiko for yderligere smitte.  

Man kan måske godt undre sig over, at tyskerne ikke er kommet igennem med en løsning endnu, for var det en for kineserne gangbar løsning, ville landet, der fortsat skriger på svinekød, for længst havde indgået en aftale med tyskerne.

En regionaliseringsløsning med kineserne er blot en af flere udfordringer, der eksisterer i Tyskland for tiden. En kæmpe udbudspukkel af slagteklare grise, der er opstået som følge af corona-restriktioner, har gjort det vanskeligt at holde humøret oppe som tysk svineproducent, fordi det normale flow af grise ind og grise ud ikke kan lade sig gøre, som de er vant til. Der er simpelthen kommet propper i den effektivt, tyske slagteriindustri.

Danske eksportører af smågrise har samme problem - her kan tyskerne ikke aftage de danske smågrise, som de plejer, fordi de jo ikke kan få tømt deres stalde. Det gør allerede uhyggeligt ondt - især på pengepungen. 

Vi må håbe, at bl.a. Tönnies' initiativ med at åbne en ny slagtelinje, der kan håndtere 40.000 grise om ugen, kan være med til at få afviklet puklen af grise og ikke mindst få vendt noteringerne i den rigtige retning.

Ser man bort fra de store emner i Tyskland for tiden med afrikansk svinepest og coronaen i spidsen er det værd at nævne, at svinesektoren har mistet pusten de seneste år. Spanierne er inden for få år rykket et pænt stykke forbi tyskerne hvad angår svineproduktionens størrelse. Problemet i Tyskland har ud over dårlig økonomi i svineproduktionen bl.a. været, at det længe har været uklart, hvordan farestalde skal indrettes. Det er der nu skabt klarhed over, men det forventede krav om løse søer kræver merinvesteringer i forhold til kassestierne, og det bliver interessant at se om de tyske soholdere forbliver i markedet. Hvis ikke, bliver nedturen for den tyske svinesektor forstærket. 

Søren Tobberup Hansen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.