Tyske slagtesvin fortsætter på årets laveste niveau

Den tyske notering for slagtesvin er uændret på 10,80 kr.

Noteringen for slagtesvin i Tyskland flytter ikke på sig for tiden og forbliver dermed på årets laveste niveau.

I en del uger har noteringen været på 1,45 euro pr. kg svarende til 10,80 kr. Det er der ikke ændret på med den seneste notering, som altså holder samme niveau.

Det nuværende prisniveau for slagtesvin er lavere end i 2016, en til gengæld over priserne i 2015.

»Udbuddet af slagteklare grise er fortsat stor i Tyskland. Imidlertid er det alligevel ikke et problem at afsætte slagtesvin for tiden, fordi slagteriernes slagtebånd kører på højtryk. Ifølge det tyske fagblad Topagrar er slagterierne p.t. tilfredse med kødmarkedet – både med hensyn til omsætning og priser. Stort set alle markedsinteressenter mener, at slagtesvinemarkedet er i balance. Den tyske omsætterorganisation VEZG ændrer derfor ikke den officielle tyske slagtesvinenotering i dag (onsdag, red.)«, anfører Danske Svineproducenter i en markedskommentar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle